Skip to main content

Full text of "Stjernen"

See other formats


1^ 




1^ 




Hn 




(S 

0\ 



H 
c« 

P 

O 

D 



O 

I— I 

w 

CO 

W 

O 



w 



CO 



CO 



fil 



pi! 



« 



(73 



es 



CO 

W 



00 

Pi 

D 
Z 



< 
o 

pi, 




STJERNEN 



AUGUST 1992 




På forsiden 

»Vi fortsætter i et forrygende tempo 
med at blive en kirke, der oetjener det 
meste af verden,« skriver ældste 
John K. Carmock. Men, siger han, 
på trods af kulturelle forskefie, kan vi 
finde »enhed trods forskelle« (se s. 26). 
- Illustreret af Roger Loveless. 

Børnestjernens forside 

I Sverige er »midsommarsdag«, 
årets længste dag, en dag, der fejres. 
Som en del af festen er det skik, at børn 
og voksne bærer blomsterkrone. 
Denne lille svensker bærer en 
blomsterkrone, mens hun sidder på en 
gyngehest i en park i 

Vånersborg i Sverige. 
Foto: Peggy Jellinghausen. 



ARTIKLER : ' 

BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDEIVTSKAB 

VOR RELIGIOl^S SLIJTSTEI^ PRÆSIDENT EZRA TAFT BENSON 2 

DE HELLIGE I INDO]\ESIEI^ DAVID MITCHELL 1 O 

E]\HED TRODS FORSKELLE ÆLDSTE JOHN K. CARAAACK 26 

ER LYKKE MULIG? BARBARA CECCHINARO 32 

MORMOI^S BOG: MALERIER AF ARl\OLD FRIBERG 34 

ISÆR FOR UNGE 

MOR OG STJER]\ER]\E ELAINE REISER ALDER 22 

DEI\ RRÆ]>røE]>iDE FØLELSE KOM SE]\ERE LARRY A. HILLER 44 

PIGELEJR I ABIDJAN CHIRLEY ROUNDY ARNOLD 46 

FASTE PUNKTER /! 

KOMMEI\ITARER FRA LÆSERl^JE 1 

BESØGSLÆRERE\DEBUDSKAB: 

BELÆRE OG OPBYGGE GEI^^EM HJEMKU^WSKABSMØDER 25 

BØRNESTJERNEN ; 

HISTORIER FRA MORMOI\S ROG 2 

GAVE1\ CYNTHIA COVEY HALLER 4 

FÆLLESTID: 

HVERT MEI\^ESKE SKAL AGTE Sæ\ IVÆSTE 

SOM SIG SELV VIRGINIA PEARCE 8 

BARE FOR SJOV 1 O 

SA^G: VI ER FORSKELLIGE PATRICIA KELSEY GRAHAM 1 1 

\EN TIL VEN: ÆXDSTE ANGEL ARREA 1 2 

BØRI\ESTJERNENS KREATIVE VENNER 1 4 

FORTÆX OM EN BOG - OG VÆR MISSIONÆR K. SCHOFIELD 1 6 



KOMMENTARER FRA LÆSERNE 



August 1992 ■ 141. årgang • Nummer 8 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges 
officielle tidsskrift 

Det Første Præsidentskab: Ezra Taft Benson, 
Gordon B. Hinckley, Thomas S, Monson 

De Tolvs Kvorum: Howard W. Hunter, 
Boyd K. Packer, Marvin J. Ashton, L. Tom Perry, 
David B. Haight, James E. Faust, Neal A. Maxwell, 
Russell M, Nelson, Dallin H. Oaks, M. Russell Ballard 
Joseph B. Wirthlin, Richard G. Scott. 

Vejledere: Charles Didier, Rex D. Pinegar, 
John E. Groberg, Robert E. Wells 

Redaktør: Rex D. Pinegar 

Adm. direktør for Curriculum Department: 

Ronald L. Knighton. 

Adm. direktør for Kirkens tidsskrifter: 

Thomas L. Peterson 

International Magazines; 

Chefredaktør: Brian K. Kelly 
Assistereruk redaktør: Marvin K. Gardner 
Medredaktør: David Mitchell 
Assisterende redaktør for Bømestjemen: 
DeAnne Walker 

Tilsynsførende art director: M. M. Kawasaki 
Art Director: Scott D. Van Kampen 
Designer: Sharri Cook 

Stjernen: Redaktør: Carsten Gram 
Kirkenyt: Carsten Gram 

Redaktionens adresse: 

Translation Division 

Hans Egedes Gade 2, 1. • DK'2200 København N 

Telf. 31 391366 

Distribution: 

Nordisk Distributions Center 
Smedevangen 9 ■ DK'3540 Lynge 
Telf. 42 187727 

© 1992 by Corporation of the President of 
The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints 

Eftertryk forbudt 

Kirkens internationale tidsskrift udgives månedligt 
på dansk engelsk, finsk, fransk, hollandsk, italiensk 
japansk, kinesisk, koreansk, norsk, portugisisk, 
samoansk, spansk, svensk, tongansk og tysk; 
hveranden måned på indonesisk, tahitisk og 
thailansk; kvartalsvis på islandsk. 

STJERNEN (ISSN 0900-2545) is published monthly 
by The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints 
50 East North Temple, Salt Lake City, UT 84150. 
Second-class postage paid at Salt Lake City, Utah. 
Subscription price $ 10.00 a year. $ 1.00 per single 
copy. Thirty days notice required for change of 
address. When ordering a change, include address 
label from a recent issue; changes cannot be made 
unless both the old address and the new are included. 
Send USA and Canadian subscriptions and queries 
to Church Magazines, 50 East North Temple Street, 
Salt Lake City, Utah 84150, United States of 
America. Subscription information telephone 
numbcr 801-240-2947. 

POSTMASTER: Send address changes to 
STJERNEN at 50 East North Temple Street, Salt 
Lake City, Utah 84150, United States of America. 

Abonnement: 

12 numre DKK 96,- (inkl. moms og porto). Betaling 

over giro 3120988 til Nordisk Distributions Center, 

Smedevangen 9, DK-3540 Lynge. 

USA og Canada: US $ 10.00 

(Surface mail). 

Udkommer 1 2 gange om året 

Tryk: BG Offset • Dk-3500 Værløse 

ISSN 0900-2545 

92988 110 Danish 



ÆNDREDE MIT LIV 

Mit liv er forandret takket være Lia- 
hona (spansk). I 1991 var der artikler, 
som hjalp mig til at ændre mit liv, 
udvikle mig evangelisk og opmuntre- 
de mig til at fortælle andre om evan- 
geliet. 

Bliv ved med at udgive gode og 
meningsfyldte artikler, der vil blød- 
gøre folks hjerter og medføre positive 
ændringer, sådan som det skete for 
mig. 

Magaly Mercado Martinez 
15. august Ward 
Arequipa Peru Manuel Prado Stav 

MIN ANDEN FAMILIE 

Jeg er meget taknemmelig for apri- 
ludgaven 1991 af Seito no Michi (ja- 
pansk). Jeg var især imponeret over 
artiklen »Vær aktiv! Selv om din 
ægtefælle ikke er medlem«. 

Selv om jeg endnu ikke er gift, fik 
jeg meget ud af artiklen, fordi jeg er 
det eneste medlem af Kirken i min 
familie. 

Jeg håber, at jeg en dag vil kunne 
holde familieaften sammen med alle i 
min familie. 

Kirken er for mig min anden fami- 
lie. Fra mit hjertes inderste er jeg tak- 
nemmelig for Jesu Kristi vidunderlige 
evangelium. 
Mika Takeuchi 
Taniyama Gren 
Kagoshima Chiho Japan Stav 



MEGET NYTTIG 

Mine to brødre og jeg vil gerne tak- 
ke for udgivelsen af Tambuli (Kir- 
kens engelsksprogede blad i Filippi- 
nerne). 

Jeg har været fast læser af bladet 
siden 1989, og jeg har nydt hvert 
eneste nummer. Budskaberne fra 
Brødrene og mange af de andre artik- 
ler har været meget nyttige for mig. 
Når vi lærer mere om Jesu Kristi 
evangelium, styrker vi vores forhold 
til Gud. 

Forhåbentlig vil alle, både med- 
lemmer og ikke-medlemmer, få mu- 
lighed for at læse et så godt blad. 
Eden Tihayan Meneses 
Urdaneta 2. Ward 
Urdaneta Philippines Stav 

ET VIRKELIGT BANNER 

Tak for det gode arbejde med A Lia- 
hona (Brasilien). 

Jeg holder af at dele bladet med 
mine venner, der ikke er medlemmer. 
De syntes godt om det og roser jeres 
arbejde. Indholdet er anderledes end 
i alle andre blade. 

Jeg er vor himmelske Fader tak- 
nemmelig for, at han velsigner vore 
kirkeledere med inspiration til at ud- 
give et så godt blad. Det er virkeligt 
et banner for alle nationer. 
Ana Claudia Souza Oliveira 
Fhresta Ward 
Belo Horizonte Brazil Stav 



AUGUST 1992 

1 






mrn^ 



#« 




\ 



BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB 



Vor religions slutsten 



Præsident Gordon B. Hinckley 



i 



Jeg vil gerne drøfte en af de mest betydningsfulde gaver, verden har 
modtaget i nyere tid. Den gave, jeg sigter til, er vigtigere end nogen 
opfindelse, der er fremkommet som følge af den industrielle og den 
teknologiske revolution. Det er en gave, der er af større værdi for menneske- 
heden end selv de mange forunderlige fremskridt, vi har set inden for den 
moderne lægevidenskab. Den har større værdi for menneskeheden end ud- 
viklingen af både flyvning og rumfart. Jeg taler om den gave, der hedder 
Mormons Bog. 

Denne gave blev forberedt ved Herrens hånd over en periode på mere end 
tusind år og derpå skjult af ham, så den kunne bevares i sin renhed til gavn for 
vort slægtled. Der er utvivlsomt intet, der med større tydelighed bærer vid- 
nesbyrd om, hvor vigtig denne hellige bog er, end det. Herren selv har sagt 



om 



den. 



AUGUST 1992 

3 



Profeten Joseph Smith 
sagde, at et menneske ville 
komme Gud nærmere ved at 
efterleve forskrifterne i 
Mormons Bog end ved 
nogen anden bog. 



Herren har med sin egen mund båret vidnesbyrd om, 
(1) at den er sand (se L&P 17:6), (2) at den indeholder 
sandheden og Guds ord {se L&P 19:26), (3) at den er 
oversat med kraft fra det høje (se L&P 20:8), (4) at den 
indeholder Jesu Kristi evangeliums fylde (se L&P 20:9, 
42:12), (5) at den er givet gennem inspiration og be- 
kræftet ved engles betjening (se L&P 20:10), (6) at den 
bevidner, at de hellige skrifter er sande (se L&P 20:1 1 ) og 
(7) at de, der tager imod den i tro, skal opnå evigt liv (se 
L&P 20:14). Et andet kraftigt vidnesbyrd om Mormons 
Bogs vigtighed får man ved at bemærke, hvor Herren 
placerede dens fremkomst i tidsplanen for genoprettelsen. 
Det eneste, der gik forud for den, var den første åbenba- 
ring. Gennem denne vidunderlige tilkendegivelse lærte 
profeten Joseph Smith Guds sande natur at kende, og 
han fandt ud af, at Gud havde et værk, han skulle udføre. 
Mormons Bogs fremkomst fulgte umiddelbart efter. 

Tænk over, hvad det betyder. Mormons Bogs frem- 
komst skete før præstedømmets gengivelse. Bogen blev 
udgivet, få dage før Kirken blev organiseret. De hellige fik 
Mormons Bog at læse i, inden de modtog de åbenbarin- 
ger, der beskriver så store lærdomme som de tre grader af 
herlighed, celestialt ægteskab og arbejdet for de døde. 
Den gik forud for præstedømmets kvorummer og kirke - 
strukturen. Fortæller det ikke lidt om, hvordan Herren 
ser på denne hellige optegnelse? 

Har vi først forstået, hvad Herren mener om denne 
bog, bør det ikke overraske os, at han alvorligt advarer os 
om, hvordan vi modtager den. Herren siger først, at de, 
der modtager Mormons Bog i tro og øver retfærdighed, 
skal modtage det evige livs krone (se L&P 20:14), hvorpå 
Herren går videre og advarer: »Men for dem, der forhær- 
der deres hjerte i vantro og forkaster det, skal det blive til 
deres egen fordømmelse« (L&P 20:15). 




FOTO: STEVE BUNDERSON 



I 1829 advarede Herren de hellige og sagde, at de ikke 
skulle drive spøg med hellige ting (se L&P 6:12). Mor- 
mons Bog er så afgjort noget helligt, og alligevel er der 
mange, der driver spøg med den, eller med andre ord: de 
behandler den ligegyldigt, som var den af ringe værdi. 

Da nogle af de første missionærer i 1832 vendte tilbage 
fra deres mission, revsede Herren dem, fordi de havde 
behandlet Mormons Bog overfladisk. På grund af denne 
holdning, sagde han, var deres sind blevet formørket. 
Deres letsindige behandling af denne hellige bog havde 
ikke alene betydet, at de selv mistede lyset; den havde 
også bragt hele Kirken under fordømmelse, ja, alle Zions 



STJERNEN 

4 



Mormons Bog er skrevet for vor tid. Moroni sagde: »Jeg taler til 
jer, som om I var nærværende, og dog er I det Ikke. Men se, 
Jesus Kristus har vist mig jer, og jeg kender jeres gerninger« 
(Mormon 8:35). 



børn. Og derpå sagde Herren: »Og de skal forblive under gere af forskellige trossamfund, der har foretaget ændr in- 

den(ne fordømmelse), til de omvender sig og ihukommer ger i teksten, kommer Mormons Bog fra skribent til læser 

den nye pagt, nemlig Mormons Bog« (L&P 84:54-57). i en eneste inspireret oversættelse. Derfor fremstår dens 

Når vi nu har haft Mormons Bog i over 150 år, synes vidnesbyrd om Mesteren klart, ufortyndet og kraftfuldt, 
den så mindre betydningsfuld for os i vore dage? Ihukom- Men den gør mere end som så. En stor del af den kristne 
mer vi den nye pagt, nemlig Mormons Bog? I Bibelen har verden forkaster i dag tanken om Frelserens guddomme- 
vi Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Ordet lighed. Man betvivler hans mirakuløse fødsel, hans fuld- 
testamente er den danske version af et græsk ord, der også komne liv, og at hans herlige opstandelse var virkelig. 
kan oversættes med pagt. Var det dét, Herren mente, da Mormons Bog forkynder i enkle og utvetydige vendinger 
han kaldte Mormons Bog »den nye pagt«? Den er endnu sandheden af alle disse lærdomme. Den giver os tillige 
et testamente eller vidne om Jesus. Det er en af grundene den mest udtømmende forklaring om forsoningen. Denne 
til, at vi for nylig har føjet ordene »Endnu et vidne om guddommeligt inspirerede bog er i sandhed en slutsten og 
Jesus Kristus« til Mormons Bogs titel. bærer vidnesbyrd for verden om, at Jesus er Kristus (se 

Hvis de første hellige blev revset, fordi de tog let på Mormons Bogs titelblad). 

Mormons Bog, mon så vi er under mindre fordømmelse. Mormons Bog er også slutstenen i lærdommen om 

hvis vi gør det samme? opstandelsen. Som jeg lige nævnte, har Herren selv ud- 

Der er tre væsentlige grunde til, at de sidste dages talt, at Mormons Bog indeholder »Jesu Kristi evangelium 

hellige burde gøre et studium af Mormons Bog til noget, i dets fylde« (L&P 20:9). Det betyder ikke, at bogen 

de beskæftiger sig med hele livet. indeholder ethvert lærepunkt og enhver doktrin, der no- 

For det første er Mormons Bog vor religions slutsten, gen sinde er åbenbaret. Det betyder derimod, at vi i Mor- 
Sådan sagde profeten Joseph Smith. Han bar vidnesbyrd mons Bog finder fylden af de lærdomme, der er nødven- 
om, »at Mormons Bog var den mest korrekte bog på dige for vor frelse. Og de forklares så enkelt og ligetil, at 
jorden og vor religions slutsten« {Profeten Joseph Smiths selv børn kan lære frelsens og ophøjelsens veje. Mormons 
lærdomme, s. 232). En slutsten er den midterste sten i en Bog indeholder så meget, som udvider vor forståelse af de 
hvælving. Den holder alle de andre sten på plads, og frelsende lærdomme. Uden denne bog ville meget at det, 
fjernes den, så styrter hvælvingen sammen. der står i andre skrifter, ikke være nær så enkelt og dyre- 

Der er tre måder, hvorpå Mormons Bog er vor religions bart. 

slutsten. Den er slutstenen, når vi vidner om Kristus. Den Sluttelig er Mormons Bog vidnesbyrdets slutsten. På 

er slutstenen i vor lære. Den er vidnesbyrdets slutsten. samme måde som hvælvingen styrter sammen, hvis 

Mormons Bog er slutstenen, når vi vidner om Jesus slutstenen tages bort, således står og falder hele Kirken 

Kristus, der selv er hovedhjørnestenen i alt, hvad vi gør. med, om Mormons Bog er sand. Det har kirkens fjender 

Med kraft og tydelighed bærer den vidnesbyrd om, at han klart indset. Af samme årsag gør de sig store anstrengelser 

er virkelig. Modsat Bibelen, der har passeret gennem led for at forsøge at gendrive Mormons Bog, for kan der sås 

efter led af afskrivere, oversættere og fordærvede tilhæn- tvivl om den, så ryger profeten Joseph Smith sammen med 

AUGUST 1992 

5 




STJERNEN 

6 



Under inspiration af Gud, der ser alt fra begyndelsen, forkor- 
tede Mormon århundreders optegnelser og udvalgte de 
fortællinger, taler og begivenheder, der ville være til størst gavn 
for os. 



den. Det samme gælder vor påberåbelse af præstedøm- herlige ting angående det, som snart må ske på den dag, 

mets nøgler, åbenbaring og den genoprettede kirke. Men da disse ting skal komme frem blandt jer. 
på den anden side, hvis Mormons Bog skulle være sand, Se, jeg taler til jer, som om I var nærværende, og dog 

og millioner har nu båret vidnesbyrd om, at de gennem er I det ikke. Men se, Jesus Kristus har vist mig jer, og jeg 

o 

Anden ved, at den virkelig er sand, så må man godtage kender jeres gerninger« (Mormon 8:34-35). 

påstanden om genoprettelsen og alt, hvad deraf følger. Hvis de nu har set vor tid og har udvalgt det, der ville 

Ja, Mormons Bog er vor religions slutsten, vort vidnes- være af størst værdi for os, viser det os så ikke, hvordan vi 

byrds slutsten, vor læres slutsten og slutstenen, når vi skal studere Mormons Bog? Vi må hele tiden spørge os 

vidner om vor Herre og vor Frelser. selv: »Hvorfor har Herren inspireret Mormon (eller Mo- 

En anden årsag til, at vi må gøre Mormons Bog til det roni eller Alma) til at tage det her med i sin optegnelse? 

centrale i vore studier, er, at den er skrevet for vor tid. Hvad kan jeg lære af det her, som kan hjælpe mig med at 

Nephiteme havde aldrig bogen, det havde de fordums leve i vore dage?« 

lamaniter heller ikke. Den er bestemt for os. Mormon Og der gives det ene eksempel efter det andet på, 
begyndte først at skrive hen imod slutningen af den ne- hvordan dette spørgsmål bliver besvaret. Vi finder for 
phitiske civilisation. Under inspiration af Gud, der ser alt eksempel i Mormons Bog et mønster på at man kan for- 
fra begyndelsen, forkortede han århundreders optegnelser berede sig på det andet komme. Et stor del af bogen 
og udvalgte de fortællinger, taler og begivenheder, der beskæftiger sig med de sidste få årtier inden Kristi komme 
ville være til størst gavn for os. til Amerika. Vi kan ved et omhyggeligt studium af denne 

Alle de vigtigste skribenter i Mormons Bog har båret tidsperiode fastslå, hvad der var årsagen til, at visse men- 

vidnesbyrd om, at han skrev med henblik på fremtidige nesker omkom under de grufulde straffedomme, der gik 

slægtled. Nephi sagde: »Derfor har Gud Herren lovet forud for Kristi komme, og hvad der gjorde, at andre 

mig, at disse ting, som jeg skriver, skal opbevares og passes kunne stå ved templet i Overflødighedens Land og stikke 

og overdrages min slægt fra generation til generation« (2 deres hænder i sårene på hans hænder og fødder. 
Nephi 25:21). Hans bror Jakob, der blev hans efterfølger, I Mormons Bog kan vi lære, hvordan Kristi disciple 

skrev noget lignende: »Thi (Nephi) sagde, at hans folks skal leve i krigstid. I Mormons Bog ser vi de gruopvæk- 

historie skulle optegnes, og at jeg skulle opbevare disse kende følger af hemmelige sammenslutninger afbildet 

plader og overdrage dem til min sæd, fra slægt til slægt« uhyggeligt livagtigt og realistisk. 1 Mormons Bog lærer vi, 

(Jakobs Bog 1:3). Enos og Jarom gav begge udtryk for, at hvad vi skal stille op mod forfølgelser og frafald. Vi lærer 

de ikke skrev for deres eget folk, men for kommende meget om, hvordan vi skal missionere. Og mere end no- 

slægtled (se Enos 1:15-16, Jarom 1:2). get andet sted ser vi i Mormons Bog farerne ved materia- 

Mormon selv sagde: »Ja, jeg taler til jer, I tilbagevæ- lisme og det at sætte sin lid til verdslige goder. Kan nogen 

rende af Israels hus« (Mormon 7:1). Og Moroni, den tvivle på, at denne bog er bestemt for os, og at vi i den 

sidste af de inspirerede forfattere, så endda vore dage og finder megen styrke, megen trøst og megen beskyttelse? 
vor tid. »Se,« sagde han, »Herren har vist mig store og Den tredje årsag til, at Mormons Bog er afså stor værdi 

AUGUST1992 

7 



Mormons Bogs vidnesbyrd om Mesteren er klart, ufortyndet og 
kraftfuldt ... Denne guddommeligt inspirerede bog er i sandhed 
en slutsten og bærer vidnesbyrd for verden om, at Jesus er 
Kristus. 



for sidste dages hellige, kommer frem i den samme udta- Jeg har modtaget mange breve fra hellige over hele 
lelse af profeten Joseph Smith, som jeg citerede før. Han verden, både unge og gamle, der har taget imod udfor- 
sagde: »Jeg fortalte brødrene, at Mormons Bog var den dringen om at læse og studere Mormons Bog. 
mest korrekte bog på jorden og vor religions slutsten, og Med begejstring har jeg læst deres beretninger om, 
et menneske ville komme Gud nærmere ved at efterleve hvorledes deres tilværelse er blevet forandret, og hvordan 
dens forskrifter end ved nogen anden bog« {Profeten Jo- de er kommet Herren nærmere som følge af deres beslut- 
seph Smiths lærdomme, s. 232). Det er den tredje årsag til, ning. Disse strålende vidnesbyrd bekræfter for mig påny 
at man bør studere bogen. Den fører os nærmere til Gud. profeten Joseph Smiths ord om, at Mormons Bog i sand- 
Ligger der ikke dybt i vore hjerter noget, der længes efter hed er »vor religions slutsten«, og at et menneske »vil 
at komme Gud nærmere, at ligne ham mere i vor daglige komme Gud nærmere ved at efterleve dens forskrifter 
adfærd, at føle hans nærvær hele tiden? Hvis det er til- end ved nogen anden bog.« 

fældet, så kan Mormons Bog hjælpe os med det, mere Det er min bøn, at Mormons Bog må blive slutstenen i 

end nogen anden bog kan. vor tilværelse. D 

Det er ikke alene det, at Mormons Bog belærer os om Tale holdt ved generalkonferencen i oktober 1986. 
sandheden, skønt den jo bestemt gør det. Det er heller ^ 
ikke kun det, at Mormons Bog bærer vidnesbyrd om Jesus ■" ., 
Kristus, skønt den bestemt også gør det. Men der er noget 
mere. Der er i den bog en kraft, der vil begynde at strøm- 
me ind i jeres tilværelse i det øjeblik, hvor 1 indleder et FORSLAG TIL SAMTALEEMNER 
seriøst studium af bogen. I vil finde større styrke til at stå FOR HJEMMELÆRERE 
imod fristelser. I vil finde styrke, så I kan undgå at blive '- 

bedraget. I vil finde styrke til at blive på den lige og 1 . Mormons Bog er en gave til menneskeheden i vor tid, 

snævre vej. Skrifterne betegnes som »livets ord« (se L&P som er forberedt til os under Herrens vejledning. 

84:85), og intet sted er det mere sandt, end det er i 2. Selv om Herren utallige gange har båret vidnesbyrd 

Mormons Bog. Når man begynder at hungre og tørste orai sandfærdigheden af Mormons Bog, er der stadig 

efter disse ord, vil man finde liv i større og større overflod. nogle, som behandler bogen letsindigt ved ikke ofte at 

Jeg trygler jer af hele mit hjerte om, at 1 alvorligt vil læse i den og anvende dens lærdomme, 

overveje Mormons Bogs betydning for jer personligt og 3. Vi bør livet igennem studere Mormons Bog, fordi den: 

for Kirken som et hele. • er slutstenen i vort vidnesbyrd om Kristus, i vore lær- 

Lad os ikke forblive under fordømmelse med dens domme og i vort vidnesbyrd, 

hjemsøge Ise og dom ved at behandle denne storslåede og • er skrevet til vor tid. 

underfulde gave, som Herren har givet os, letsindigt (se »hjælper os med at komme Gud nærmere. 

L&P 84:54-58). Lad os i stedet opnå de løfter, der er • har en kraft, der vil strømme ind i vor tilværelse, når 

knyttet til at bevare denne skat i vort hjerte. vi seriøst begynder at studere bogen. 

STJERNEN 

8 





AUGUST 1992 

9 











/ 









''""•"I.ll*««.: 






fe;. V ^%%c; ''^ 



\.viC. 



DE HELLIGE 
I INDONESIEN 



David Mitchell 



Klokken er 9:45 en søndag 
morgen i Solo, 585 km sydøst 
for Indonesiens hovedstad Ja- 
karta. Bror Suwamo tager hjemmefra 
og sætter sig op på sin cykel Tre af 
hans syv børn sidder på cyklen sam- 
men med ham. Tre andre børn balan- 
cerer på en anden cykel, hvor deres 
storebror Andi træder på pedalerne. 
De er på vej til søndagsskole. Efter 
bror Suwamo har undervist i senior- 
klassen, vil han i ca. 10 minutter del- 
tage i præstedømmemødet, hvorpå 
han vender hjem tidsnok til at cykle 
sin kone til nadvermøde. 

Godt 600 km mod vest, i Ban- 
dung, prajer bror og søster Dapalang- 
ga og deres fire børn en lille bil for at 
køre til kirke. Bror Dapalangga er 
grenspræsident i Bandung. 

I Jakarta tager søster Hermin og 
hendes to yngste sønner bussen til kir- 
ke. Hendes ældste søn cykler, skyder 
nogle genveje og når først til kirken. 



Både familien Suwarno, Dapa- Bror Suwarno gør sig klar til at cykle til 
langga og Hermin er omvendte til kirke i Solo sammen mecJ tre af sine 
Kirken. De er typiske repræsentanter børn. Tre andre kører på en cykel, hvor 
for den lille håndfuld på ca. 4.000 den ældste bror træder på pedalerne. 

sidste dages hellige i en nation med 
187 millioner indbyggere. 

Kirken er relativ ny i Indonesien, 
som består af omkring 13.000 øer 
langs ækvator mellem det asiatiske 
kontinent og Australien. Hovedøen 
Java er et af de tættest befolkede om- 
råder i verden, og der bor de hellige i 
tre distrikter og 1 7 grene. 

EN BESKEDEN BEGYNDELSE 



Den første gren blev organiseret i Ja- 
karta i februar 1970, kun en måned 
efter missionærer fra missionen i Sin- 
gapore ankom til det fortrinsvis isla- 
miske land. Kirken blev officielt an- 
erkendt i august 1970. I løbet af de 
følgende år voksede antallet af med- 
lemmer, flere grene blev organiseret, 

AUGUST 1992 

n 



Præsident Piet Hien Tandiman holder Præsident og søster Tondimon er selv 

af at spille violin, når han kan slappe af. omvendte til Kirken og har sendt fire 
Han leder missioneringen i Indonesien. sønner på mission. 



Mormons Bog blev oversat til in- 
donesisk, og lokale missionærer blev 
kaldet. Derefter kom der problemer 
for missioneringen, regeringen be- 
grænsede forkyndelsen, og missionen 
blev lukket i januar 1981. Men loka- 
le missionærer fortsatte i det stille 
deres indsats. I 1985 blev en ny missi- 
on åbnet under ledelse af præsident 
Effian Kadarusman, som selv var in- 
doneser. Et nyt missionshjem blev 
indviet i juli 1988, men udenlandske 
missionærer har ikke fået lov til at 
rejse ind i landet siden november 
1988. 

I juli 1989 blev det indonesiske 
missionskontor endnu en gang luk- 
ket. Missionering foregår igen under 
ledelse af missionen i Singapore. For 
tiden forkynder godt 60 lokale missi- 
onærer evangeliet under ledelse af 
præsident Piet Hien Tandiman, der 
er rådgiver i missionspræsidentskabet 
i Singapore og bor i Jakarta. 

Præsident Tandiman var tidligere 
statsansat og er nu pensioneret. Han 
arbejdede på et advokatkontor i 
1970, hvor han mødte sidste dages 
hellige advokater, som ansøgte om 
officiel anerkendelse af Kirken. På 
deres opfordring indvilgede han i at 
lytte til missionærernes undervis- 
ning. Præsident Tandiman blev på- 
virket af missionærernes opførsel og 
lærdomme samt af det venskab, der 
blev vist ham. »De gjorde dybt ind- 



tryk på mig - et indtryk, som holdt og 
hjalp mig gennem de første år af mit 
medlemskab,« fortæller han. Præsi- 
dent Tandimans kone og seks børn 
tog også imod evangeliet, og han 
døbte dem. Hans datter er nu gift og 
har selv en datter. Fire sønner har 
været på mission i Indonesien, og en 
femte søn ser frem til en missionskal- 
delse. 

Bror Tandiman blev et år efter sin 
dåb kaldet som præsident for grenen 
i Jakarta og senere som distriktspræ- 
sident for det vestlige Java. 

NÅ UD TIL ALLE 



I forbindelse med missioneringen ser 
præsident Tandiman et behov for, at 
missionærer og medlemmer når mere 
ud til alle samfundslag i Indonesien. 
»De fleste af vore medlemmer har 
små indtægter,« siger han. »Vi er 
nødt til at styrke Kirkens fundament 
med et større spektrum af medlem- 
mer.« 

Som i alle udviklingsområder i 
Kirken er der behov for at involvere 
nye medlemmer bedre i Indonesien 
og holde fast på dem. »Somme tider 
er det en udfordring i sig selv at kom- 
me til Kirkens møder. Mange med- 
lemmer bor langt fra kirkebygningen, 
og offentlig transport kan være dyrt 
for en stor familie med en lille ind- 
tægt,« forklarer præsident Tandi- 

AUGUST 1992 
13 




Familien Tukimin i Solo sælger bakso 
(kødboller) fra denne stade. To sidste 
dages hellige missionærer kom 
regelmæssigt og handlede. En dag 
spurgte bror Tukimin dem, hvad de 
lavede. Dette spørgsmål førte til 
familiens dåb. Bror Tukimin er for 
tiden rådgiver i søndagsskolepræsi- 
dentskabet. Fra venstre: Sarwono, 
Supono, Sariyati (på stolen), Sariyani, 
søster og bror Tukimin. To andre børn, 
Sarsono og Triyono, er ikke med på 
billedet. 



Søster Hermin fra Jakarta Selatan Gren 

er alene med sine tre sønner. 

Hun synes, at hendes største hjælp er 



at være aktiv i Kirken, at læse i skrifterne 
og synge salmer. 




Thomas Suvy^ondo hørte om en ny og 
»falsk« kirke, som var kommet til Solo. 
Han var tilstrækkelig nysgerrig til at 
overvære dens møder. Han og hans 
kone blev undervist af missionærerne 
og døbt i 1 978. De og deres børn 
tilhører nu Banjarsari Gren. Bror 
Suwondo er skrædder og underviser 
også privat i matematik og andre 
skolefag. Da dette billede blev taget, 
var han ude at undervise. Søster 
Suwondo, nr. to fra venstre, ses her 
sammen med fem af deres syv børn. 
Suharno, der står til venstre, er en 
nevø. 



man. »Men jeg tror, at hvis medlem- 
merne ønsker at komme i kirke, så vil 
de finde en måde at komme derhen. 
Det er en prøve på deres tro.« 

STØTTE OG STYRKE 



Tro på Jesus Kristus og gode gernin- 
ger fremgår soleklart af de helliges til- 
værelse i Indonesien. Bror Suwarno 
fra Solo kom ud for en prøve på sin 
nyfundne tro, da han mistede en syv- 
årig datter ved en tragisk ulykke, kun 
to uger efter han tilsluttede sig Kir- 
ken i december 1977. 

»På det tidspunkt var jeg skrædder. 
Jeg havde altid meget travlt og kunne 
ikke tilbringe tid sammen med min 
familie. Den dag, hvor ulykken skete, 
havde jeg travlt med at gøre noget 
færdigt til en kunde, og jeg havde la- 
det min datter være uden opsyn. På 
en eller anden måde fik hun væltet 
en lille petroleumslampe, som stod 
tændt på bordet. Væsken, der løb ud, 
blev antændt, og flammerne løb hen 
over hendes hår og ned over hendes 
kjole. Jeg brændte mine hænder, da 
jeg febrilsk rev kjolen af hende. Jeg 
bragte hende til hospitalet, hvor hun 
døde otte dage senere. 

Missionærerne og grenens med- 
lemmer kom til hospitalet og hjem til 
os for at tilbyde hjælp. Et af medlem- 
merne tilbragte mange timer på ho- 
spitalet sammen med mig hver aften. 

STJERNEN 
14 



Jeg kunne ikke glemme eller ignorere 
det, som han og andre medlemmer 
gjorde for mig. Det var deres støtte og 
styrke, som hjalp mig i den første tid, 
jeg var medlem. 

Medlemmernes venskab og oprig- 
tige interesse var til sidst med til, at 
min kone besluttede sig til at slutte 
sig til Kirken. Hun blev døbt i 1979. 
Vore børn er blevet døbt, når de fyld- 
te otte år. 

Da jeg kom ind i Kirken, forsøgte 
jeg at finde ud af, hvordan jeg kunne 
dygtiggøre mig og give min familie 
bedre levevilkår. Jeg begyndte at gå 
til den engelsk-undervisning, som 
missionærerne stod for, og med tiden 
kunne jeg bestå en statsanerkendt 
prøve. Nu har jeg et bedre arbejde 
som turistguide.« 

Bror Suwarno fortæller, at det 
sommetider ikke er let at være sidste 
dages hellig i et islamisk samfund. 
»Da min søn var godt 15 år, havde 
han i skolen en meget streng lærer, 
som fortalte ham, at han ikke skulle 
følge Kirkens lærdomme. Men min 
søn opførte sig eksemplarisk, og alt 
gik godt. Jeg siger til min familie: 
'Uanset, hvad der sker, så husk, hvem 
I er og følg Kirkens standarder.'« 

HOLD EAST VED STANDARDERNE 

For at følge disse standarder deltager 
to af bror og søster Suwarnos børn 



^»TS-Æ; 



'!.■ •.ni-ff's;,''!? 



■=«''••■ 4^ik«r|P' 






-"•••i^^ 







'^*S«Kst 




Søster Endang Prihafini (nr. lo fra venstre) rer kaldet til at tjene i Indonesien. Hun 
var en af de første lokale søstermissionæ- underviser nu i seminar og institut i Solo. 



tidligt hver morgen i en seminarklas- 
se, som undervises af søster Endang 
Prihatini. 

Søster Endang, som nu er 35 år, var 
en af de missionærer, som besøgte fa- 
milien Suwamo, dengang de mistede 
deres datter. Hun var blevet præsen- 
teret for Kirken af venner, som var 
sidste dages hellige. Søster Endang 
fortæller, at da hun bad om noget at 
læse, »gav de mig en pjece, som be- 
skrev frelsesplanen. Jeg blev meget 
interesseret. Jeg spurgte mine venner, 
om jeg kunne slutte mig til Kirken. 
Det var de selvfølgelig meget glade 
for at høre. De fortalte, at hvis jeg 
ønskede at lære mere om Kirken, vil- 
le de sende ældster hjem til mig. Jeg 
fik først tilladelse af min far, hvorpå 
missionærerne kom og præsenterede 
evangeliet for os. 

Min far og min bror lyttede også 
til lektierne. Jeg blev døbt i marts 
1974. En måned efter blev min far 
døbt, og endnu en måned efter blev 
to af mine brødre døbt. Senere blev 
min mor døbt, og alle mine andre 
brødre og søstre blev døbt, da de 
blev otte år. Ud af ni børn har fem 
indtil nu været på mission i Indone- 
sien. 

Jeg var en af de første lokale sø- 
stermissionærer, der blev kaldet. Jeg 
virkede i 18 måneder som velfærds- 
missionær. En af mine kammerater 
var Mary Ellen Edmunds, som nu le- 



der uddannelsen af missionærer på 
missionærernes træningscenter i Pro- 
vo i Utah. Hun underviste mig i en- 
gelsk hver morgen ved at sige ting 
som: 'Det er en mur', 'Slip din blyant' 
og 'Saml den op.'« 

Søster Endang arbejder nu på fuld- 
tid for Kirkens uddannelsessystem, 
hvor hun underviser tre seminarklas- 
ser med 45 elever fra fire grene. Hun 
underviser også tre institutklasser for 
unge gifte par, hjemvendte missio- 
nærer og unge under uddannelse. 
Desuden er hun distriktets EV-præsi- 
dent. 

Som mange unge kvinder i Kirken 
har søster Endang oplevet udfordrin- 
gen ved at være enlig. »Det er ikke 
længere et problem for mig,« fortæl- 
ler hun. »Men for nogle få år siden, 
da jeg var omkring 30 år, var jeg ulyk- 
kelig over, at jeg ikke var gift. En dag 
sagde jeg til min himmelske Fader: 
'Herre, jeg gør alt, hvad jeg skal. 
Hvorfor er jeg ikke gift med en god 
mand, en præstedømmebærer? Dybt 
i mit hjerte følte jeg, han sagde noget 
til mig, noget i retning af: 'Endang, 
du har meget at være taknemmelig 
for.' Og derpå mindede han mig om 
de mange velsignelser, som jeg har 
modtaget, især kundskab om evange- 
liet. 

Foruden den oplevelse har jeg 
hentet trøst i min patriarkalske vel- 
signelse, som fortæller mig, at jeg vil 

AUGUST 1992 

17 




Toegono Wirjodihardjo har været 
præsident for Jakartas distrikt siden 
maj 1990. Han blev døbt i 1973 
sammen med sin kone, fire børn og en 
nevø. Præsident Wirjodihardjo 
opfordrer konstant medlemmerne i 
distriktet til at være lydige over for 
Kirkens lærdomme. »Glæde i familien, 
i Kirken og i samfundet opnås kun ved 
lydighed over for og tro på Jesus 
Kristus,« siger han, »Vi må være mere 
lydige, og vi må være levende 
eksempler på evangeliet, så vi kan 
blive et lys for verden.« 



møde manden, som vil bede mig rejse søn, Mindo. Han og min mand slut- nem nogle hårde tider, men deres 
til templet for at blive gift. Jeg er sik- tede sig senere til Kirken.« indstilling til livet er positiv på 
ker på, at Herren vil give mig den Senere fik hun den næste søn, grund af vores aktivitet i Kirken. Og 
mulighed, hvis jeg altid vil holde mig Nando, som også kom med i Kirken, hos os er familieaften ikke kun en 
nær til ham. Så jeg bekymrer mig ik- Deres tredje barn, en datter, døde, da gang om ugen. Vi samles næsten 
ke mere over at være enlig. hun var et år gammel. hver aften og læser i skriften og syn- 
Jeg ved bare, at Herren vil våge Søster Hermins mand kæmpede ger sammen, 
over mig, hvis jeg lever i henhold til med et alkoholproblem og tabte. Jeg ved af erfaring, at hver gang 
Kirkens standarder.« Han var ikke i stand til at sørge for jeg føler mig ked af det eller er be- 

sin familie og faldt væk fra Kirken, kymret, så vil min byrde blive lettet, 

GLÆDE I KAMPEN Søster Hermin blev familiens forsør- hvis jeg læser i skriften og synger 

ger ved at sælge vandmeloner fra en nogle salmer, og så vil jeg være glad 

For søster Hermin fra Jakarta Selatan vogn - hvilket hun stadig gør. Hen- igen.« 

Gren er det et dagligt mål at overhol- des mand døde i 1989, mens hun 

de Kirkens standarder. Hun må sørge ventede deres tredje søn, Martin. »GUD HOLDT AF MIG« 

for sine tre drenge alene. Hun var et Sammen med sine tre drenge bor 

ikke-aktivt medlem af en protestan- hun i et lille skur med to rum, presset Præsident og søster Yohanes Dapa- 
tisk kirke, da en slægtning, som var ned mellem nogle forfaldne butikker langga og deres familie i Bandung ny- 
sidste dages hellig, spurgte hende, om ved en trafikeret vej. Hun supplerer der godt af evangeliet og den lykke, 
hun gerne ville høre budskabet om sin indkomst ved at udleje sit besked- det kan bringe, 
evangeliet. ne hjem, som ligger et andet sted i Bror Dapalangga var født i en kris- 
»Hendes spørgsmål mindede mig nabolaget. ten familie. Hans far var præst i en 
om noget, der var sket ti år tidligere, Det er en kamp at gøre skuret be- protestantisk kirke. Hans bedstefar 
da jeg var 20 år gammel,« siger søster boeligt og til et fristed fra den støjen- havde været den første indonesiske 
Hermin. »Jeg havde dengang spurgt de verden udenfor. Engang faldt en præst på deres hjemø, Sumba. Men 
min mor om, hvor jeg kunne lære del af skuret sammen, men hendes familiens religiøse overbevisning pas- 
mere om Jesu Kristi evangelium. Min grenspræsident hjalp hende med at sede ikke »med mine indre følelser, 
mor sagde, at jeg skulle være tålmo- reparere det. med min samvittighed. Derfor blev 
dig, for dagen ville komme, sagde Grenens medlemmer er altid villi- jeg regnet for en uregerlig dreng, da 
hun, hvor en eller to personer ville ge til at hjælpe mig, hvis jeg behøver jeg hele tiden udfordrede deres tro. 
komme til mit hjem og undervise mig det,« siger hun. »Men den største Jeg gik på et kristent universitet og 
i evangeliet. hjælp er at være aktiv i Kirken. Jeg senere på et muslimsk universitet. 
Jeg blev døbt som medlem af Kir- holder meget af undervisningsmate- men jeg fandt ingen religiøs tilfreds- 
ken i december 1985, tre måneder rialerne, og jeg sætter stor pris på stillelse.« 

efter at jeg første gang mødte missio- den åndelige uddannelse, som dren- Mange år senere, da bror Dapa- 

nærerne. Jeg var gift og havde en gene får. Mine drenge har været gen- langga var gift og boede i Bandung, 

STJERNEN 
18 



så han en dag to sidste dages hellige 
missionærer gå på gaden. 

»Deres udseende gjorde indtryk på 
mig. Det var især deres navneskilte, 
som åbenlyst erklærede, at de repræ- 
senterede en kristen kirke. De fleste 
kristne, som jeg kendte, var tilbage- 
holdne med at bekendtgøre deres 
tro.« 

Bror Dapalangga stillede missio- 
nærerne nogle spørgsmål, hvorpå 
han inviterede dem hjem. I løbet af 
de næste par uger underviste missio- 
nærerne bror Dapalangga og hans 
kone. 

»Noget af det, de underviste i, var 
meget nyt for os,« fortæller bror Da- 
palangga. »Det var første gang, vi 
havde hørt om Frelserens besøg i 
Amerika, og første gang vi hørte om 
frelsesplanen. En tid bestemte jeg 
mig for at undgå missionærerne, fordi 
jeg var bange for, at de underviste i 
falske lærdomme, men de holdt ud 
og ventede tilmed i timevis på, at jeg 
kom hjem. 

Til sidst besluttede jeg at lytte til 
alt, hvad missionærerne havde at si- 
ge, og derefter finde ud af, om det var 
sandheden. De gav mig et eksemplar 
af Mormons Bog, og jeg tilbragte det 
meste af en uge med udelukkende at 
læse og overveje indholdet af bogen. 

Da jeg begyndte at læse, syntes der 
at være noget, der fortalte mig, at det 
ikke var sandt. Men jeg bekæmpede 



denne følelse og bad om, at jeg ville 
være i stand til at læse hele bogen. 

En tid bad jeg meget om at få at 
vide, om Mormons Bog var sand, og 
om missionærerne var Herrens tjene- 
re. 

En nat, mens jeg sov, følte jeg Her- 
ren fortælle mig, at jeg ikke skulle 
udsætte det længere. Han fortalte 
mig, at Mormons Bog var sand, og at 
missionærerne virkelig var hans tje- 
nere. Han fortalte mig, at jeg skulle 
bringe min kone og familie til kirke, 
noget vi ikke havde gjort, fordi vi 
ikke følte os værdige dertil. 

Det var et betydningsfuldt ånde- 
ligt øjeblik for mig. Selv nu har jeg 
lyst til at græde, når jeg mindes følel- 
sen af Guds kærlighed til mig. Jeg 
følte, at han holdt af mig - en mand, 
som intet havde, som ikke havde 
store forventninger til fremtiden. 
Men jeg ved nu, at Herren altid har 
sørget for mig og min familie. Han 
har altid våget over os, som han vå- 
ger over alle sine børn. 

Jeg vækkede min kone og fortalte 
hende om min oplevelse. Hun følte 
ligesom jeg, at dette var svaret på vo- 
re bønner.« 

Fra det øjeblik har familien Dapa- 
langga suget evangeliets lærdomme 
til sig og kommet i kirken - men de 
måtte vente seks måneder, før de 
kunne blive døbt i 1984. »Vi havde 
mistet vores vielsesattest, og missio- 

AUGUST 1992 
19 




Bror Subandriyo er født og opvokset i 
Solo. Han flyttede til Jakarta, da han 
var færdig med skolen. Han blev døbt 
i 1 977 som 1 9-årig. Efter en mission i 
Indonesien fik han arbejde i et firma, 
hvor han senere skaffede et job til en 
ung pige, Steffie, som netop var vendt 
hjem fra sin mission. De blev gift i juli 
1 985. Bror Subandriyo er leder for 
Kirkens kontor samt Kirkens ejen- 
domsforvaltning i Jakarta. Han er 
rådgiver i distriktspræsidentskobet i 
Jakarta. Søster Subandriyo er 
primarypræsidentinde i grenen. Fra 
venstre: Steffie holder Ezra, derefter 
Jaredita, Mahonri og bror Subandriyo. 



Præsident Yohanes Dapalangga, som 
ses på næste side med sin kone og sine 
børn, er født i en kristen familie. 



men fandt ingen tilfredsstillelse ved 
religion, før han mødte sidste dages 
hellige missionærer. 




Hansking Ishar var den første, der 
blev omvendt til Kirken i Bandung i 
1 970, do fuldtidsmissionærer virkede 
som grenspræsidentskab. På trods af 
kommentarer fra familie og venner 
om, at Kirkens lære var »nonsens«, 
følte bror Ishar en stærk indre trang til 
at blive døbt. I løbet af nogle få 
måneder efter sin dåb blev han kaldet 
som grenssekretær, GUF-præsident og 
søndagskolelærer - på samme tid. 
Bror Ishar lever af at arbejde som 
arkitekt, oversætter, illustrator og 
skribent. 



næreme ville ikke døbe os uden be- 
vis på vores bryllup i 1973. Endelig 
fik vi en kopi fra et offentligt kon- 
tor. « 

Præsident Dapalanggas familie på 
Sumba har glædet sig over hans en- 
gagement i en kristen kirke. »Min far 
kom og besøgte mig og stillede man- 
ge spørgsmål. Td sidst fortalte han 
mig, at han troede, at Kirken var 
sand, men han kunne ikke få sig selv 
til at forlade sin egen kirke og sin 
menighed. Han tog et eksemplar af 
Mormons Bog med hjem, og han bru- 
ger den til at undervise de unge. Min 
far har sendt en række drenge, der 
kunne bo hos os, så vi kan undervise 
dem i evangeliet. Nogle af drengene 
er blevet døbt.« 

Bror og søster Dapalangga har, lige 
fra de accepterede evangeliet, været 
aktive i Bandung Gren. Inden for et 
år efter hans dåb blev bror Dapalang- 
ga kaldet som andenrådgiver i grens - 
præsidentskabet. Han blev kaldet 
som grenspræsident i 1987. Søster 
Tini Dapalangga har været aktiv i 
Hjælpeforeningen som præsidentin- 
de og som rådgiver i et andet præsi- 
dentskab. 

Gennem deres forskellige kaldelser 
har bror og søster Dapalangga haft lej- 
lighed til at få indsigt i de udfordringer 
og problemer, som grenens medlem- 
mer har oplevet. »Men,« udtaler de 
enigt, »selv det vanskeligste problem 

STJERNEN 

20 



kan overvindes gennem bøn og villig- 
hed til at gøre Herrens arbejde.« 

Præsident Dapalangga deler ikke 
alene åndelige råd og viden om 
skrifterne med grenens medlemmer, 
men også med alle, som køber medi- 
cin fra hans håndkøbsudsalg på et 
fortov. Han fortæller sine kunder, at 
medicinen måske hjælper dem, men 
Herren og hans veje er den bedste 
»medicin«. 

Foruden medicin sælger præsi- 
dent Dapalangga også slanger - le- 
vende slanger. »Jeg får slangerne fra 
slangefangere og landmænd i det 
centrale Java, hvor der er mange ko- 
braer. Mange kan lide smagen af kø- 
det og bruger skindet. De bruger og- 
så slangeolie som salve mod smer- 
ter.« 

Selv om familien Dapalangga 
håndterer slanger, så er de kloge nok 
til at undgå de giftige hugtænder. På 
samme måde, fortæller præsident 
Dapalangga, »forsøger vi at undgå 
det onde ved at efterleve evangeliet 
og opbygge vores åndelige styrke. 

Vi bør tro på Herren af hele vores 
hjerte og ikke kun stole på vores 
egen forstand. Hvis vi accepterer 
Herren og alle hans veje, så vil han 
lede os ad den vej, vi bør gå. Jeg ved 
af personlig erfaring, at denne kirke 
ledes ved åbenbaring, og vi kan også 
få åbenbaring i vores egen tilværel- 
se.« D 




åå 



\ \ 



-t 






Mor og 
stjernerne 



11988 levede Jared Anderson fra Pocatello i Idaho en normal tilværelse. Som 
mange andre 10-årige drenge i USA havde han en avisrute og visse pligter i 
huset. Han elskede at spille basketball og baseball og at cykle sammen med 
sine venner. Men i løbet af dette år forandredes hans liv ret dramatisk, da han 
pludselig fik ansvaret for at passe sin mor noget af tiden. 

Den 13'årige Jared husker stadig, hvor ondt det gjorde, da han hørte, at hans 
mor var faldet om af et slagtilfælde en søndag i april 1988. Den dag var Jared på 
besøg hos sin bedstemor, da de blev ringet op fra hospitalet. Undersøgelser og en 
operation samme uge bekræftede, at Marcia Anderson havde to former for kræft i 
hjernen. Lægerne gav hende tre måneder at leve i. 

»Jeg blev virkelig bange,« mindes Jared. »Det var så skræmmende at høre, at 
min mor var ved at dø. Hun var min bedste ven. Hun har altid været der, når jeg 
havde brug for hende.« 

Nu prøver Jared også at være der, når hans mor har brug for ham. Han er den 
yngste af Neil og Marcia Andersons fire børn og den, der har mest tid til at være 
sammen med sin mor. Jareds ældste søster, Trina, er gift; hans bror, Shane, er på 
mission i Roanoke i Virginia; og hans søster, Kim, går i high school på sidste år. 

Efter søster Andersons operation måtte hun lære alt igen - at gå, tale, læse, 
skrive og klæde sig selv på. Hun har gennemgået omfattende fysioterapi, hvor 
Jared har lært at hjælpe hende med det hele. Hun får stadig anfald. Derfor har 
sygeplejerskerne lært Jared, hvordan han kunne begrænse faren for skader ved et 
anfald ved at gribe hende, når hun falder. 

»Jared har en slags sjette sans,« fortæller hans mor, »og han synes altid at 
komme for at hjælpe mig, netop når jeg har brug for ham.« Men Jared forklarer, at 
enhver dreng ville gøre det samme for sin mor. 



z 
o 



z 
o 



Elaine Reiser Alder 



STJERNEN 

22 



K^^-^ 



.'A 








1 

~ f i 









"3 srr; t^v A. ■■- ~- '. ■ • *^* I 













C4 J«»'i'';is^'' -»!'?% 4=': 



»j^im'h^m&WMå 



Jared og hans familie har støttet og opmuntret deres 
mor, så hun har overlevet lægernes dom. Han har hjulpet 
sin mor fremad, så hun er gået fra at ligge i sengen til at 
sidde i kørestol og siden til at gå igen. Jared har gennem 
hele processen henvendt sig til sin himmelske Fader for 
at få hjælp. »Selv når hun får anfald, standser jeg altid op 
og beder om hjælp. Men jeg husker også at sige 
til min himmelske Fader, at hans vilje 
skal ske.« Jared tilføjer: »Det har lært 
mig meget om tålmodighed.« 

Selvom Jareds mor stadig har brug for 
megen fysisk hjælp, så er hun en stor støtte 
for sin søn. »Min mor lader mig tale om, hvor 
såret jeg er, eller hvor vred jeg bliver over, at 
hun skal lide,« siger Jared. »Nogle gange græder 
vi sammen, mens vi snakker.« 

Da søster Anderson var spejderleder, besøgte Ja- 
reds trop planetariet ved Idaho State University. De 
elskede at se på stjernebillederne, og han kan stadig 
godt lide at genkende mange af dem. Sidste sommer 
lagde Jared og hans mor tit tæpper ud på græsplænen og 
kiggede på stjerne fra deres have. 

»Der har vi nogle af vores bedste samtaler,« fortæller 
søster Anderson. »De handler om meget andet end astro- 
nomi. Vi taler om den førjordiske tilværelse og livet her- 
efter, altsammen under stjernerne. Vi taler om problemer 
og om, hvordan vi bedst kan klare livet, som vi har foran 
os.« 

Jared og hans mor har andre glade minder. I april og 
oktober 1990 overværede familien generalkonferencen i 
Salt Lake City. Kun ét medlem af familien måtte sidde i 
den specielt indrettede afdeling af tabernaklet sammen 
med søster Anderson, og Jared blev valgt. Søster Ander- 
son sad i sin kørestol i nærheden af gelænderet, og Jared 
fik tildelt en plads på første række. Han sørgede for hende 
på enhver tænkelig måde. Han sørgede for at holde hen- 
des ben og skuldre varme ved at svøbe hende ind i tæp- 
per, og han masserede stille hendes fødder, når der kom 
kramper. 

Under det sidste møde ved oktoberkonferencen be- 





gyndte søster An- 
derson at få et an- 
fald. Jared så 
hendes problem 
og gav hende straks noget 
medicin i munden. Derved undgik 
hun et anfald. En af dørvogterne i tabernaklet 
sagde: »Jeg har spillet en del fodbold i min tid, men jeg 
har aldrig set en større mand end dig, da du viste omsorg 
for din mor i dag.« 

Selv om Jared sommetider må opgive sine planer for at 
hjælpe sin mor, så får han også tid til sine jævnaldrende. 
Når Jareds far eller en anden i familien er sammen med 
søster Anderson, elsker Jared og hans ven, Tom Illum, at 
cykle, spille fodbold eller baseball sammen. Jared hjælper 
også en anden ven, Sarah Hardy, ved at støtte hende, når 
hun efter skoletid træner til atletikstævner. 

I de sidste tre år har Jared og hans familie regnet hver 
dag som en ekstra gave. »Jeg plejede at anse min familie 
for noget selvfølgeligt,« siger Jared, »men nu ved jeg, 
hvor hurtigt en rask person kan forandre sig og blive syg. 
Vor himmelske Fader har besvaret vore bønner. Og jeg 
ved, at når min mor bliver kaldt hjem, vil hun altid være 
hos mig i ånden.« D 



STJERNEN 

24 






.^^^^Bmtffc 



H 

CO 

P 
O 
P 



o 







CO 

W 

O 



w 
H 
c« 

Q 
I— I 
en 

< 
I— < 

te: 



H 
c« 

I— I 





i-MKiki 



Vi 



CD 

w 



o 

< 
O 
Pi 



tSÆ 



■-^vit - -r^'avm 






-"'^^^^^vS^^ 





HISTORIER FRA MORMONS BOG 





Alma og Nehor 



Før kong Mosiah døde, valgte nephiterne dommere til at 
regere. Alma den yngre blev overdommer. Han var også 
leder af Kirken. 
(Mosiah 29:4142, 46) 








En stor stærk mand ved navn Nehor gik omkring og 
forkyndte løgne. Han sagde, at alle ville blive frelst, 
uanset om de var gode eller onde. 
(Alma 1:2-6) 



Da Nehor forkyndte imod Guds kirke, trådte en 
retfærdig mand ved navn Gideon frem for at forsvare 
den. Nehor diskuterede med Gideon. 
(Alma 1:7-8) 




Fordi Gideon svarede ham med Guds ord, trak Nehor sit Nehor blev ført frem for Alma for at blive dømt. 
sværd og dræbte Gideon, Nehor forsvarede frækt sig selv. 

(Alma 1:9) (Alma 1:10-11) 



BØRNESTJERNEN 




Men Alma sagde, at Nehor var skyldig i at forsøge at Alma sagde, at Nehor skulle straffes for at slå Gideon 



tilintetgøre folket ved at lære dem at være ugudelige 
samt skyldig i at slå Gideon, en retfærdig mand, ihjel. 
(Alma 1:1243) 



ihjel. Nehor skulle ifølge loven dø. 
(Alma 1:14) 




Nehor blev ført til en høj i nærheden, hvor han blev 
slået ihjel. Men mange huskede Nehors onde 
lærdomme. 
(Alma 1:15-16) 



Disse mennesker elskede verdens rigdomme og ville ikke 
adlyde Guds bud. De gjorde nar af Kirkens medlemmer, 
og de diskuterede og sloges med dem. 
(Alma 1:19-20, 22) 




De retfærdige blev ved med at adlyde budene. De bekla- 
gede sig ikke, selv ikke når de blev forfulgt af Nehors 
tilhængere. 
(Alma 1:25) 



De delte med de fattige og tog sig af de syge. De blev 
velsignet, fordi de adlød Guds bud. 
(Alma 1:27-31) 



AUGUST 1992 
3 










HiM 



jlMiBf 




^ 




GAVEN 



Cynthia Covey Haller 



»Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg 
kommer til jer« (Joh. 14:18). 

Julia kunne næsten ikke lukke 
øjnene for at sove. Hun var så 
spændt, at hun ikke troede, hun 
kunne ligge stille til næste morgen. 1 
morgen var dagen, som hun havde 
tænkt på i et helt år - dagen, hvor 
hun endelig kunne blive døbt, lige 
som hendes to tvillingesøstre var 
blevet for nogle år siden. 

Hun kastede et blik gennem væ- 
relset og kunne knap se den nye 
hvide kjole i mørket. Da Julia var 
gået i seng aftenen før, lyttede hun 
til lyden af hendes mors symaskine. 
Hendes mor syede stadig, da Julia 
omkring midnat var stået op for at 
drikke lidt vand. Julia syntes, det var 
synd for hendes mor, at hun ikke 
kunne sove, bare fordi hun skulle 
gøre Julias kjole færdig. 

o 

»Ah, det gør ikke noget,« sagde 
hendes mor. »I morgen er en helt 
særlig dag for dig, og jeg synes, du 
skal se yndig ud.« 

Mens Julia lå i sengen, tænkte 
hun tilbage på tvillingernes dåb. De 
var blevet bedt om at synge en duet 



ved dåben. Julia kunne huske, hvor 
nervøse de havde set ud, da de stil- 
lede sig op foran alle sammen. Men 
de havde fået mod ved at trykke 
hinanden i hånden, og de havde 
sunget »Elsker hverandre« så smukt. 

Da søster Jacobsen, stavens 
præsidentinde for Primary, havde 
ringet til Julia for nogle uger siden, 
havde det været en overraskelse. 
»Dine søstre sang så smukt, så vi 
tænkte, at du måske også ville synge 
for os,« havde søster Jacobsen spurgt. 

Før Julia gav søster Jacobsen et 
svar, havde hun tænkt over det 
nogle dage. Hendes søstre var meget 
mere udadvendte, end hun var, og 
de havde mange venner. Julia havde 
et par meget gode venner, men nor- 
malt sad hun bare stille i Primary og 
ved skoleaktiviteter, og det var sjæl- 
dent, hun fortalte om det, hun 
tænkte på. 

Engang havde Julia hørt, at hen- 
des mors veninde kaldte hende ge- 
nert. Men hendes mor havde sagt: 
»Nej, hun er i virkeligheden ikke 
genert - hun er bare en god lytter.« 
Fra da af tænkte Julia på sig selv som 
genert. 



Far havde fortalt Julia, at hun ef- 
ter dåben ville få en helt speciel 
gave, Helligåndens gave, og den 
ville velsigne hende på mange må- 
der. Den ville endda hjælpe hende 
til at blive mere selvsikker. Han 
sagde, at det var en af de bedste ga- 
ver, han nogensinde havde fået, og 
Julia tænkte på, om hun mon ville 
synes det samme. Hun forstod ikke 
helt, hvordan den virkede, og hun 
spekulerede over, hvordan den 
kunne hjælpe hende med hendes ge- 
nerthed. Hun vidste, at Helligånden 
også kaldes for Talsmanden, og det 
lød som navnet på en god ven. 

En aften, hvor Julia havde bedt 
og følt godt ved det, fortalte hun sø- 
ster Jacobsen, at hun gerne ville 
synge til dåben. Hver aften i to uger 
øvede hun sig på »Jeg ved min Fader 
lever« sammen med sin far, som ville 
spille til på klaver. Hun lærte begge 
vers udenad, og hendes far lærte 
dem også. Det var sjovt at synge 
sammen, før hun skulle i seng. 

Mens Julia lå i mørket, gik ordene 
fra sangen gennem hendes hoved. 
»Jeg ved min Fader lever og elsker 

o 

mig, og Anden hvisker det til mig, 



AUGUST 1992 

5 






'M^ 






og siger det er sandt, og siger det er 
sandt« {Syng med mig, 6-39). Hun 
elskede den følelse, sangen gav 
hende, og mens hun stille nynnede, 
faldt hun endelig i søvn. 

Efter morgenmaden fik Julia hur- 
tigt sin nye hvide kjole på. Alle var 
glade og spændte på hendes vegne, 
og de lyttede en sidste gang, mens 
hun sang »Jeg ved min Fader lever« 
uden en eneste fejl. • 

Da Julia og hendes far havde skif- 
tet til dåbstøj et i kirken, satte de sig 
forrest i kirkesalen. Der var fem an- 
dre børn, der skulle døbes den dag, 
og Julia kendte de fleste af dem fra 



skolen. Hun var overrasket over at 
se, hvor mange venner, forældre og 
slægtninge der sad i kirkesalen. En 
nervøs følelse overvældede hende, 
da hun tænkte på, at hun skulle stå 
foran dem alle og synge. Hun ønske- 
de, at hun trods alt havde sagt nej. 

Julia forsøgte ikke at tænke på 
sangen, men lyttede til talerne, som 
talte om de løfter, som hun gav. Alt 
for hurtigt nævnte søster Jacobsen 
hendes navn og den sang, hun skulle 
synge. Nervøst stillede hun sig op på 
forhøjningen og så ned på sin far, 
som smilede venligt til hende fra sin 
plads ved klaveret. 

BØRNESTJERNEN 
6 



Jeg kan gøre det, tænkte hun ved 
sig selv. Jeg lader hare som om, jeg 
synger hjemme i stuen, og jeg ser ikke 
på alle menneskene. 

»Jeg ved min Fader lever og elsker 
mig,« sang Julia med rystende 
stemme. Da hun fortsatte, kiggede 
hun ned på alle menneskene, der 
fyldte kirkesalen. Der var for mange 
af dem, alle sammen så på hende, og 
lige på en gang følte hun sig varm og 
svimmel. Ordene klistrede i hendes 
hals, og hun kunne ikke huske, hvor 
i sangen hun var. Det eneste, hun 
kunne gøre, var at standse. 

Det virkede som en evighed, 
mens hun stod og græd foran alle 
sammen med hænderne for ansigtet. 
Julia havde aldrig været så bange før, 
og hun vidste ikke, hvad hun skulle 
gøre. Hun følte sig så alene, selv om 
der var så mange mennesker, og hun 
ønskede at løbe ud af kirken bare for 
at slippe væk fra alle sammen. 

Men klaveret spillede stadigt, og 
gennem sin gråd kunne hun høre en 
mands bløde stemme synge ordene. 
Det var hendes far. Han sang den 
sidste del af første vers. Julia ønskede 
at synge med ham, men hun græd 
stadig for meget. Han begyndte det 
andet vers med en klar og kraftig 
stemme: »Jeg kom til jorden ned, for 

o 

min tro sku' lede mig, og Anden 
hvisker det til mig, og siger det er 
sandt, og siger det er sandt.« 



Da sangen var forbi, var Julia 
holdt op med at græde, og hun så 
over på sin far. Hun forstod, at san- 
gen var forbi, og at hendes sang 
havde været en fiasko. Flov og sta- 
dig snøftende gik hun hen til sin 
plads på første række. Da hendes far 
gled ind ved siden af hende, turde 
hun ikke se op på ham. Hun havde 
skuffet hele familien og ødelagt hele 

o 

mødet. Ah, hvorfor troede jeg, at jeg 
kunne! tænkte Julia. Jeg er bare for 
genert. 

Julia kunne mærke sin fars stærke 
arme løfte hende op på hans skød. 
Da hun langsomt så op på ham, så 
hun, at han slet ikke så ud til at 
være skuffet over hende. Faktisk var 
han et stort smil. 

»Julia,« hviskede han begejstret. 
»På denne måde kan jeg forklare 
dig, hvordan Helligåndens gave vir- 
ker. Da hun holdt op med at synge 
og begyndte at græde, følte du dig 
bange og alene, ikke?« 

Julia nikkede, lidt forvirret. 

»Når du har modtaget 
Helligåndens gave, så behøver du 
aldrig mere være alene. Når du er 
bange og ikke ved, hvad du skal 
gøre, kan du, hvis du lytter meget 
godt efter, høre en anden stemme, 
der trænger igennem. Vor himmel- 
ske Fader vil sende Talsmanden for 
at hjælpe dig, ligesom jeg gjorde ved 
at synge resten af sangen, da du 



ikke kunne gøre den færdig. Tals- 
manden vil hjælpe dig med at træffe 
de rette valg. Men mest vigtigt, han 
vil trøste dig, hvis du lytter og hol- 
der budene. Julia, han vil altid være 
din ven.« 

En varm følelse skyllede gennem 
Julia, da hun lagde sin lille hånd i 
sin fars. Hun følte sig ikke mere flov 
over ikke at synge hele sangen. For 
første gang forstod hun, hvorfor 
Helligåndens gave er så stor en gave. 



Min helt egen Talsmand, tænkte hun 
glad. 

»Måske er jeg lidt genert,« hvi- 
skede hun til sin far, »men jeg er en 
god lytter.« D 









Bs»«**«^ -■ 



FÆLLESTID 



HVERT MENNESKE SKAL AGTE 
SIN NÆSTE SOM SIG SELV 




»Der skulle herske lighed mellem alle mennesker, 
at de ikke skulle lade stolthed og hovmod forstyrre deres fred, 
at hvert menneske skulle agte sin næste som sig selv« 
(Mosiah 27:3-4). 

Virginia Pearce 

Laura så ud af vinduet, da hun hørte 

søster Madsen sige: »Laura, kan du ud 

fra de spor, jeg lige har nævnt, gætte, 

hvem vi skal høre om i lektien i dag?« 

Rasmus begyndte at grine. »Søde, lille 

Laura lyttede ikke efter!« drillede han. 

Laura kunne mærke hun blev helt rød i ansigtet. Hun 
vendte sig lynhurtigt om mod Rasmus. »Selv når du lyt- 
ter, så kender du aldrig svarene!« snerrede hun. 

Da Primary var forbi, bad søster Madsen Laura og 
Rasmus blive et øjeblik. Hun skrev »Mosiah 27:3-4« på 
to små stykker papir. Hun gav børnene et stykke papir 
hver og sagde: »Mens kong Mosiah regerede, blev der 
givet en streng befaling til alle medlemmer af Kirken. 
Vil 1 finde ud af, hvad den gik ud på? Desuden vil jeg 
bede jer begge læse dette skriftsted op for Primary i næ- 
ste uge.« i 

Laura fandt skriftstedet og læste det omhyggeligt. 
Det, hun forstod bedst, var: »Der skulle herske lighed 
mellem alle mennesker« og »hvert menneske skulle agte 
sin næste som sig selv. « 

Laura tænkte på Rasmus. Hun havde været uvenlig. 
Nogle gange tænkte hun, at hun var en bedre person 
end Rasmus, fordi hun normalt kendte de rigtige svar. 

Da Rasmus læste skriftstedet i sin Mormons Bog, vid- 
ste han, at det var forkert at gøre grin ad Laura. Han 
følte sig dårlig tilpas, da han huskede, hvor flov hun 
havde været. 



1 Primary den næste uge begyndte søster Madsen med 
at sige: »Vidste I, at der er flere end fem milliarder men- 
nesker, som lever i verden lige nu? Vidste I, at hver ene- 
ste af dem er forskellig? Vor himmelske Fader har skabt 
hver eneste, og han elsker dem alle. 

Når vi viser hinanden respekt, hensyn og kærlighed, 
så viser vi vor himmelske Fader ærbødighed. Vi skal 
være høflige og venlige over for alle, selv dem, der må- 
ske virker meget anderledes end os.« 

Derefter spillede klassen et spil, der hed »Vi er for- 
skellige.« Da spillet var forbi, bad søster Madsen Laura 
og Rasmus om at læse skriftstedet i Mosiah op for 
Primary. Søster Madsen sagde så: »Nogle af jer har må- 
ske bemærket, hvor høflige Laura og Rasmus var, da de 
var med til at spille dette spil. Deres eksempel viser os, 
hvordan vi skal behandle alle mennesker med respekt. 
Det er en god måde at vise ærbødighed for vor himmel- 
ske Fader og Jesus.« 

Forslag til fællestid 

1 . Del børnene op i grupper, og giv hver gruppe et af følgende 
skriftsteder: Matt. 7:1-3, Luk. 6:31, joh. 13:34, 1 Kor. 13:4-5, 
Ef. 4:32, Mosiah 27:4, L&P 38:24-25, L&P 42:38. Bed hver 
gruppe finde frem til betydningen af skriftstedet og finde en konkret 
anvendelse i deres egen tilværelse. 

2. Tal om nogle få høflighedsregler. Beskriv hverdagssituationer , der 
foregår i familien eller i kirken. Bed flere forskellige børn om at spille 
situationen i et rollespil, mens resten af børnene skal sætte sig ind i 
og fortælle, hvordan indbyrdes tale og handlinger kan være høflig og 
respektfuld over for andre. 

3 . Lær sangen »Vi er forskellige« (se side 11). Hver gang 1 synger 
sangen, kan du vælge to børn, der klart er forskellige (hårfarve, 
højde, alder) , som skal stå foran de andre. Når 1 har sunget san- 
gen, så find frem til noget ved børnene, der er ens. 



BØRNESTJERNEN 

8 



VI ER FORSKELUGE 



Navn: 



Hvor er du født?_ 



Hvor mange brødre og søstre har du?_ 
Hvilken mad kan du bedst lide? 



Har du nogensinde brækket en knogle eller 

blevet opereret ?^ ^ 

Fortæl om det? 



Har du nogensinde følt dig ensom eller holdt 
udenfor? .^ . 



Hvornår?. 



Hvad kan du lide at gøre, når du er alene? 



Hvad kan du lide at gøre, når du er sammen 
med andre? 



Hvor mange svar var de samme? Hvor mange var 
forskellige? At lære mere om andre hjælper os 
med at respektere, ære og holde 
mere af dem. 
Det er en <^ f-f 
god måde at 
vise ærbø- 
dighed for vor 
himmelske Fader 
og Jesus Kristus. 




VI ER FORSKELLIGE 



Navn:. 



Hvor er du født?_ 



Hvor mange brødre og søstre har du?_ 
Hvilken mad kan du bedst lide?_ 



Har du nogensinde brækket en knogle eller 

blevet opereret? 

Fortæl om det? ^ . 



Har du nogensinde følt dig ensom eller holdt 
udenfor ? 



Hvornår?, 



Hvad kan du lide at gøre, når du er alene?. 



Hvad kan du lide at gøre, når du er sammen 
med andre? . 



Hvor mange svar var de samme? Hvor mange var 
forskellige? At lære mere om andre hjælper os med 
at respektere, ære og holde mere af dem. Det er en 
god måde atvise ærbødighed for vor himmelske 
Fader og Jesus Kristus. 



Instruktioner 

I kan spille det samme spil, som søster Madsens klasse 
spillede. Besvar selv spørgsmålene herover og stil deref- 
ter en anden person de samme spørgsmål. På den måde 



vil I finde ud af, hvor 1 er forskellige, og hvor I er ens. 
Det vil være sjovt at stille spørgsmålene til en, som du 
ikke kender særlig godt. D 



AUGUST 1992 
9 



BARE FOR SJOV 



EN KVADRATISK FUGL 

Ruth Iman 

Lim fuglen op på noget tyndt karton og klip derefter 
langs linierne. Byt rundt på felterne og saml et kvadrat 

(Se svaret på side 1 5) . 




TRE I SKRIFTEN 



Janet Petersen 



Find de manglende ord ved at slå op i skriften. 

1. Helaman 14:20. Lamaniten Samuel profeterede, 
at der ville være tre dage med mørke efter 
Kristi . 

2. Jonas 2:1. Jonas blev slugt af en stor fisk og tilbragte 
tre dage og tre nætter i fiskens . 

3. Den første trosartikel. Der er tre medlemmer af 

Guddommen. , den evige Fader, hans 

Søn _^_^_____ ^____^^ og . 

4. 2 Nephi 25:13. Jesus Kristus opstod fra de døde efter 
tre .. 

5. Matt. 26:34. Aftenen før sin død sagde Jesus til Pe- 
ter: »Før hanen galer, vil du mig tre 

gange. 



6. 3 Nephi 28:1-9. De tre 



er blevet på 



jorden for at tjene blandt mennesker og vil aldrig 
smage døden. 

7. Alma 36:9-10. Da en engel havde fortalt Alma, at 
han ikke mere skulle forsøge »at ødelægge Guds 
kirke«, faldt han til jorden, og i tre dage og i tre næt- 
ter kunne han ikke åbne sin . 

8. 3 Nephi 28:1, 12-21. Tre af Jesu nephitiske disciple 

blev tre gange kastet i en ^, 

men de tog ingen skade. 



9. L&P 6:28. »Ved to eller tre 

hvert ord stadfæstes.« 
10. 3 Nephi 26:13. Kristus 



mund skal 



efter sin opstan- 



delse nephiterne i tre dage. 



•3Uæpq (Qi) sxdupia (5) 
'imo dfUdTfniæxq (q) 'punixi (/j 'xdijncldu (g) 'djSæuioj (g) 'sSrrp (j^) 'u^puvSrjpj-i 'snjsuy[ snsdf 'priQ (£) 'Snq (i) '-pøj) (f j :udiju>fs 1 dxj^ 

BØRNESTJERNEN 

10 



Vi er forskellige 






^^^'■■■' 



Rytmisk J= 116-120 
C 



r 



3 



K 



n 



t 



t=t 



2 



l.Jeg ken - der dig, 

2. Jeg hjæl-per dig, 

3. Jeg el - sker dig, 



du 
du 
du 



ken 

hjæl 

el 



der mig. 
per mig. 
sker mig. 



9' 4 



izz 



5 



G7 



I 



C. 



^ 



=i 



Vi er for - skel - li - ge 
Vi læ - rer ved at gø 
Vi fin - der frem det bed 



4 
2 

som 
re 
ste 



nat og dag men 

no - get sam-men. 

i hin - an - den. 



^ 



IQ 



-& 



I 



k 



3 

F 



jeg ken - der dig. 

Jeg hjæl- per dig, 

Jeg el - sker, dig. 



S 



4 

du 
du 
du 



ken 

hjæl 

el 



der mig, 
per mig, 
sker mig. 



^ 



C 



i 



r 



G7 



^ 



n 



¥ 



^ 



^ ^ « 



25: 



-©L 



Og så - dan øn - sker her - ren det 



skal 



Skal væ - re. 



m 



~ji 



^^ 



Tekst og musik: Patricia Kelsey Graham, f. 1940. © 1989 SDH. 



VEN TIL VEN 



Ældste Angel Abrea 

Janet Peterson har inteiviewet ældste Angel Abrea fra De Halvfjerds 



Kirken vokser meget hurtigt i Syd' 
amerika, og en stor del af den vækst 
kan tilskrives budskabet i Mormons 
Bog. Budskabet er velkendt for folk; de reg- 
ner det som en del af deres tradition. Det er efter min 
mening årsagen til den store vækst, ikke alene i antallet 
af dåb, men også i besøg i templerne. 

For en del år siden talte jeg ved et møde for medlem- 
mer og gæster i missionen i Lima-Syd (Peru). Jeg ved 




Jeg besøgte et ward i Altiplano i Boli- 
via. Det er et meget fattigt område. Med- 
lemmerne taler spansk og quechua, men de 
fleste af dem kan ikke læse sprogene, fordi 
de aldrig har haft mulighed for at lære at læse. Efter 
mødet talte jeg med en 11-årig dreng. På væggen i byg- 
ningen var der billeder af Det Første Præsidentskab og 
De Tolv Apostles Kvorum. Denne dreng pegede på hver 
enkelt af Brødrene og sagde navnet på hver enkelt af 



ikke hvorfor, men jeg begyndte at tale om åbenbaring og dem. Derpå sagde han til mig: »Vil du fortælle præsi- 



vigtigheden af at have en profet. Mens jeg gjorde det, 
lagde jeg mærke til to unge mænd på første række, som 
lyttede opmærksomt og tog notater. Efter mødet kom de 
to unge mænd hen til mig og sagde: »Du taler om profe- 
ter og om åbenbaring. Vi troede, at der ikke var nogen 
profeter efter Johannes Døber.« De unge mænd var 
sendt af den lokale præst for at finde ud af, hvad jeg 
sagde. Jeg skulle nå det næste fly, så jeg havde ikke tid 
til at forklare mere om profeter og åbenbaring. Men jeg 
fortalte dem, at hvis de ønskede at få personlig åbenba- 
ring, skulle de læse Mormons Bog og følge rådet i 
Moroni 10. Jeg gav dem hver en Mormons Bog og af- 
mærkede Moroni 10:4-5. Tre måneder efter modtog jeg 
et brev fra disse unge mænd, hvor de fortalte mig, at de 
var blevet døbt. Et år efter fik jeg et andet brev, som 
sagde, at de begge var ved at forberede sig på at tage på 
mission. Det var Mormons Bog, som omvendte dem. 

De fleste børn i Sydamerika kommer ikke i kirke 
uden en Mormons Bog. Jeg har lagt mærke til, at når jeg 
holder tale og henviser til et skriftsted i bogen, så slår de 
skriftstedet op i deres egen bog. Disse børn forbereder sig 
på at blive en stor missionærstyrke. 



dent Benson, at jeg læser i Mormons Bog?« Han lærte 
at læse ved at læse i Mormons Bog. Jeg sagde til ham: 
»Lad mig se, om du virkelig kan læse. Prøv at læse 1 
Nephi 3:7.« Han slog hurtigt skriftstedet op og sagde: 
»Det kan jeg godt læse, men det behøver jeg ikke, for 
det skriftsted kan jeg udenad.« Derpå gengav han det 
ordret. > 

I mine taler har jeg altid brugt Mormons Bog på 
mange måder. Når jeg får lov til at tale til primarybørn, 
så taler jeg om Nephi. Jeg fortæller dem, hvor stærk 
hans tro og vidnesbyrd var. 

Jeg tror, at Mormons Bog er et fremragende 
missionsmiddel, og at børn også kan bruge den, når de 
forsøger at forkynde evangeliet. Da jeg blev omvendt 
som 10-årig i Argentina, begyndte jeg med at læse 
Mormons Bog. Jeg kan huske, jeg talte om Mormons 
Bog med skoleinspektøren på den lutheranske skole, 
hvor jeg gik. 

Jeg tror, at vores profet, præsident Ezra Taft Benson, 
forsøger at lære os, at Mormons Bog er netop det, vi har 
brug for lige nu, især til at omvende andre til det sande 
evangelium. D 



BØRNE. STJERNEN 

12 





De fleste børn i Sydamerika kommer 
ikke i kirke uden deres eksemplar af 
Mormons Bog. Jeg hor lagt mærke til, 
at når jeg holder tale og henviser til et 
skriftsted i bogen, så slår de skrift- 
stedet op i deres egen bog. Disse børn 
forbereder sig på at blive en stor 
missionærstyrke. 



AUGUST 1992 
13 



BØRNESTJERNENS KREATIVE VENNER 




-^SK"'^ 



^-i-,,:t^;-^^^^- 



% 



,+^ 



; 



V 



V-^ 



^4- V, 



^' 






\.i • ■ 



Libny Pinto, 7 år, fra Los Teques Ward, Caracas, Venezuela 



'/■'- 



^SSte 



% 




Max Faleij, 5 år, fra 
Våsterhaninge, Sverige 
vandt en medalje i en 
løbekonkurrence. Han 
holder af gymnastik, af at 
tegne og gå i kirke med 
sin bror Zak. 




Børnene i Leuven Gren i Belgien hører under missionen i Amsterdam 
(Holland). De har studeret og samlet billeder af byerne i Belgien. 
Geert Verhaege og Benny Misotten viser stolt det smukke kort, 
som børnene har fremstillet. Kortet viser mange smukke steder i 
deres land. 




Linda Ryan, 1 år, fra 
Tramore, Irland holder af 
at stå på rulleskøjter, 
cykle og klæde sig ud. 
Hun har en kat, der hed- 
der Ginger. 




Amarilis Mijares, 1 1 år, 
fra Anaco, Anzoatequi, 
Venezuela vil gerne på 
mission, når hun bliver 
større. Hun vil også gerne 
besøge Tyskland. 



BØRNESTJERNEN 
14 




Børnene i Auckland 27. Ward i Auckland New Zealand 
Harbour Stake lærte om mormonpionerernes vandring 
fra Nauvoo, Illinois til Salt Loke-dalen. De sang også 
pionersange og farvelagde et billede af pionererne på 
rejsen. Primarybørnene ses her med plakaten, som de 
farvelagde. 




*>«*:, 



Molly Usube, 9 år, fra 
Mutare i Zimbabwe elsker 
at læse i skriften på både 
engelsk og shono. Hun 
holder af at synge og vil 
være missionær en dag. 




Tegnet af Daniel Zarromera fro Anaco, 
Anzoatequi, Venezuela 




.-y 



Tegnet af Cristina Candido de Menezes, 
9 år, Macoe Viscon de Araujo Gren, 
Brasilien. 




Juliana Andrea Cabral, 
6 år, fra Porto Alegre, 
Brasilien elsker Primary, 
bøn og sine venner i 
Kirken. Hendes yndlings- 
sport er fodbold. 




Mosami Fujii, 4 år, fra 
Kyoto, Japan er en dygtig 
fortæller. Hun elsker 
Primary, især sangene. 
Hun er meget sød ved sin 
baby-søster. 




Katherine I. Risquez, 5 år, 
fro Anaco, Anzoatequi, 
Venezuela holder af at 
komme i Primary hver uge. 



^"""""----^ 


^ 


8 


4 \ 


\ : 


/ 


\^ 


* \ 


1 


2 \ 


\ 


\J 3 



{^var på Æn kvadratisk fugl« , side 1 0) . 



AUGUST 1992 



15 



FORTÆL OM EN BOG - OG VÆR MISSIONÆR 



En sand beretning af K. Schofieid 




5m twi-HF ^ 





Jeg var 9 år, da jeg første gang for alvor begyndte at stu- 
dere Mormons Bog. Det skoleår gik det op for mig, at 
hvis jeg havde læst bogen inden en bestemt dato, kunne 
jeg klare en opgave i engelsk ved at fortælle om bogen i 
klassen. 



Aftenen før jeg skulle give et referat af bogen, blev jeg 
længe oppe for at læse bogen færdig og tegne et billede 
af lamaniten Samuel, der forkyndte for nephiterne fra 
bymuren. --:;^f.. 



n iiifi il— i"i_^r"U^T .. "I,..!"! ji"'ii[jf — i.i~"' '~"i. •"•ii~ . ' "^' ""* "' '™ "*" "' 



^mmO ^2^G| 





Efter timen gav jeg min lærer et eksemplar af Mormons 
Bog og bar mit vidnesbyrd om, at den var sand, at 
Joseph Smith virkelig var Guds profet, og at Jesu Kristi 

Den næste dag fortalte jeg om bogen. Jeg fortalte alle om Kirke af Sidste Dages Hellige var Jesu Kristi sande 

Mormons Bog, og jeg gengav min yndlingshistorie derfra, kirke. 



BESØGSLÆRERINDEBUDSKAB 



Belære og opbygge gennem hjemkundskabsmøder 



Da jeg blev gift,« siger Con- 
solacion Pilobello fra Pasay 
City i Filippinernene, »kun- 
ne jeg ikke lave mad, og jeg var for 
overtroisk til at gå til læge for at få 
hjælp under graviditeten. Vores før- 
ste barn døde.« 

Hun begynder at græde. »Hvis jeg 
blot havde været medlem af Kir- 
ken dengang, så kunne vi have red- 
det det barn!« 

Efter dåben lærte hun i Hjælpefor- 
eningen om vandrensning, hygiejne, 
ernæring, førstehjælp og vaccinatio- 
ner. »Jeg lærte, hvordan jeg skulle 
sørge for mine børn, mig selv og min 
familie,« siger hun. Hendes næste 
syv børn er sunde. Hun er nu wardets 
hjemkundskabsleder - og underviser i 
det, hun har lært. (Se Stjernen, sep- 
tember 1991, s. 11-12). 

Søster Pilobello er en af mange, 
som har fået gavn af Hjælpeforenin- 
gens hjemkundskabsprogram med 
dets mål om at hjælpe søstre at klare 
daglige problemer og om at efterleve 
evangeliet i hjemmet. 

Hvordan har hjemkundskahsaktivite' 
ter velsignet dit liv? 

AT STYRKE DEN ENKELTE 
OG FAMILIEN 

I 1831 sagde Herren: »Når 1 kommer 
sammen, skal I belære og opbygge 
hinanden« (L&P 43:8). At opbygge 
vil sige at instruere, forbedre eller op- 




ILLUSTRERET AF LORI ANDERSON 



lyse. Gennem pagter indgået med vor 
himmelske Fader er vi sammenkædet 
i hjælpeforeningssøstrenes fælles- 
skab, hvor vi opbygger vores karak- 
ter, selvtillid, vore færdigheder, vores 
tro, hjem og familier. 

Kvinder over hele verden kan 
fortælle om de praktiske og åndelige 
velsignelser, de har modtaget, der 
skyldes hj emkundskabsaktiviteter: 

I et ward for enlige omtales dette 
møde som »berigelsesmødet«, fordi 
de lærer i fællesskab og gør noget 
sammen. 

I Auckland i New Zealand lærer 
søstrene at hjælpe børn, som har ind- 
læringsproblemer og at støtte fraskil- 
te, enker, voldsofre og døende. 

Præsidentinden for Hjælpefore- 
ningens hovedbestyrelse, Elaine Jack, 
så på en nylig rejse til Afrika, at le- 
derne brugte hjemkundskabsmødet 
til at hjælpe medlemmerne med at 
lære at spare penge i hjemmet. 



Hvordan kan hjemkundskahspro- 
gramvnet styrke dig og din familie! 

AT ANVENDE EVANGELISKE 
PRINCIPPER I PRAKSIS 

Hjemkundskabsmøder bør give kvin- 
der mulighed for at tjene andre. En 
gruppe i Argentina syede tøj til en 
søster i wardet, hvilket muliggjorde 
at hun kunne komme på mission. 

Veronica Dallender fra Pretoria i 
Sydafrika lærte ved et hjemkund- 
skabsmøde at hækle små tæpper. Da 
de forærede dem til nogle ældre, sag- 
de Veronica: »En blind kvinde bad 
mig fortælle hende om farverne i 
hendes tæppe, og hun lod mig føre 
sine fingre hen over det igen og igen. 
Den dag gik jeg derfra og talte mine 
velsignelser!« 

I Grants Pass i Oregon har kvin- 
derne i Hjælpeforeningen quiltet 87 
tæpper til mennesker, der led nød. 
Præsidentinden for stavens Hjælpe- 
forening, Louise Champneys, forkla- 
rede: »Et af de interessante biproduk- 
ter var, at pludselig var der en virke- 
lig mening med det, søstrene gjorde, 
og et synligt mål.« 

Vi opfordrer jer til at opnå det 
fulde udbytte af hjemkundskabsmø- 
derne for at velsigne andre, når I an- 
vender evangeliets principper ved at 
lære, dele og yde tjeneste. 

Hvordan kan vi fremme en ånd af 
tjeneste og fællesskab blandt søstrene? □ 



AUGUST 1992 

25 



Enhed trods 




STJERNEN 

26 



FORSKELLE 




Ældste John K. Carmack 

De Halvfjerds 

At blive ét i en verdensomspændende 
kirke betyder ikke at man bliver ens. 

Da jeg kom hjem til Santa Barbara i Californien 
efter min tid i den amerikanske hær i Seoul i 
Korea, var mit første skridt som forberedelse til 
mine videregående studier ved University of California i 

o 

Los Angeles at flytte ind i staven i Los Angeles. Året var 
1957. Uden at nogen af os vidste det, var staven ved at 
afslutte en æra som en almindelig stav i Californien med 
ledere bestående af mænd og kvinder med rødder i Utah 
og med en medlemsskare, der hovedsagelig bestod af 
medlemmer nedstammende fra Nordeuropa. En enkelt 
jødisk nyomvendt i ny og næ og nogle enkelte latiname- 
rikanske nyomvendte kunne ses i forsamlingerne, men 
det var usædvanligt. Præsident John M. Russon ville 
snart afslutte en lang og vellykket tid som stavspræsident, 
dybt respekteret af en stav, som havde den samme etniske 
sammensætning. Vi vidste intet om den revolution, der 
ventede staven i de næste tre årtier. 

Lad mig springe frem til 1988. Kirkens museum for de 
sidste dages helliges kunst og historie har netop stået for 
den første internationale kunstkonkurrence blandt 
kunstnere i Kirken fra hele verden. Kunst af enhver art 
med ethvert evangelisk tema blev modtaget. Konkurren- 
cen var langt mere vellykket, end vi havde forventet. 
(Den anden internationale kunstkonkurrence blev af- 
holdt i 1991). I Stjernen var der fotografier af de mange 



AUGUST 1992 

27 



Er der en forenende kraft, der er stærk nok til at overvinde de 
splittende elementer ved forskellighed? Svaret er et rungende ja! 




FOTO: CRAIG DIMOND 



FOTO: PEGGY JELLINGHAUSEN 



bidrag til konkurrencen fra hele verden. Disse og andre, 
som ikke blev vist, var en visuel glæde for Kirken. Kunst 
fra mange dele af verden hang på museets vægge i de 
måneder, de var udstillet. Nogle er stadig udstillet, tidløse 
og uvurderlige i deres budskaber. 

Disse kunstværker var rigt varieret. Kunst udført med 
europæisk håndværksmæssig kunnen med symbolske te- 
maer hang side om side med farverige og fantasifulde 
lærreder fra Latinamerika, mange varierede evangeliske 
temaer malet af medlemmer fra øerne i Stillehavet samt 
en collage af former og stilarter fra alle dele af Nordame- 
rika. Enkle, direkte og realistiske gengivelser var udstillet 
side om side med abstrakte, impressionistiske og tanke- 
vækkende symbolske gengivelser af evangeliske temaer. 
De, der var heldige nok til at se udstillingen, blev beløn- 
net med en vidunderlig, forenende og begejstrende udfol- 
delse af kunst og talent. Frelserens nærværelse og indfly- 
delse fyldte museet og hilste dets gæster. 

Hvad forenede de forskellige bidrag? Hvad hindrede 
udstillingen fra at være en usammenhængende samling af 
amatørværker? Jesu Kristi gengivne evangelium sammen- 
kædede og forenede disse kunstværker. Deres kulturelle 
forskellighed var udstillingens styrke og universelle appel. 
Besøgstallet steg voldsomt, da mange besøgende kom til- 
bage igen og igen. Hvis kunst fra kun en kultur og et 
område havde domineret, så ville begejstringen have væ- 
ret betydeligt mindre. 



SKABELSEN AF EN KIRKE 

Den internationale kunstkonkurrence afspejlede enhe- 
den og forskellen, der i dag ofte møder os i forsamlinger af 
hellige. De første kristne hellige stod også over for store 
forskelle. Det var heller ikke let for dem, og de havde 
vekslende succes med at assimilere de mange forskellige 
kulturer. De havde ikke de mange forenende faktorer, 
som vi nyder godt af - fx øjeblikkelig kommunikation, 
multinationale virksomheder, rejser mellem kontinenter- 
ne og et stort udvalg af bøger og tidsskrifter. Men de fandt 
en metode til at skabe en kirke af disse tidlige nyom vend- 
te fra mange lande. 

Uanset om vi erkender det eller ej, så er forskelligartet- 
hed nu en del af Kirken, og den bliver større for hver dag. 
Hvis vores indsats for at sammenkæde og forene forskelli- 
ge medlemmer er lige så vellykket som vores kunstkon- 
kurrence, så kan der udvikles en institution med farve, 
skønhed og dyb åndelig enhed. For at det skal lykkes, vil 
vi få brug for betænksomme ledere, som belærer os om 
forenende ideer. Vi får brug for stave og ward, hvor med- 
lemmerne ivrigt hilser på og byder medlemmer af forskel- 
lige nationaliteter velkommen. Vi får brug for, at vore 
brødre og søstre arbejder med meningsfyldt tjeneste. Alt 
dette vil fremme den forenende proces. Digteren Ralph 
Waldo Emerson sagde: »Alle har brug for hver enkelt; 
intet er alene smukt eller godt.« 



STJERNEN 

28 



Nu tilbage til staven i Los Angeles og de glade 50'ere. ter som ledere, og missionærerne begyndte at undervise i 

Der var kun en veldefineret minoritet i staven. Præsident evangeliet på koreansk. Som soldat mødte jeg ældsterne 

Joe Brandenburg præsiderede over sin højtelskede sydca- Powell og Deton, de første missionærer, der ankom til 

liforniske gren for døve. Den lille gren var meget afholdt i Seoul. Grene, distrikter og missioner blev til ward, stave 

staven, da jeg ankom. Hjælpeforeningens syngende mød- og et tempel. Hundredtusinder af koreanere, heriblandt 

re begejstrede os med deres smukke, rytmiske salmer ved nogle hellige, emigrerede til USA og andre lande. Mange 

stavskonferencer. Staven havde mange udfordringer, men tilsluttede sig Kirken i deres nye lande. Både hjemme og 

virkelig forskelligartethed lå stadig forude. udenlands blev koreanere en del af den verdensomspæn- 

Begivenhederne begyndte at forandre staven og det dende kirke, hvor de forandrede og berigede dens ind- 

sydlige Californien. Præsident John K. Edmunds beslut- hold. Mange kom ind i staven i Los Angeles, hvor der 

tede at sende et par missionærer til at arbejde med de blev dannet en koreansk gren. Østen begyndte at møde 

døve. Ældsterne Wayne Bennett og Jack Rose var med til Vesten - og denne gang i Vesten. 

at øge grenens medlemstal. Præsident Brandenburg blev Denne dramatiske forandring fandt sted i krigens køl- 
biskop Brandenburg. Wardet blev delt flere gange, og vand, og den blev gentaget i andre lande. Krig spredte 
døvegrene begyndte at afholde møder i andre stave. vietnamesere, hmongere, cambodjanere og mange andre 

over hele verden. Prøvelsernes vinde førte disse menne- 

EN DRAMATISK FORANDRING sker fra øst mod vest, og konsekvensen var, at muligheder 

for at modtage evangeliet blev en realitet. Døren stod på 

I mellemtiden indtraf der andre begivenheder i begyndel- vid gab. På samme måde blev døren til Latinamerika og 

sen af 50'eme, som med tiden ville forandre staven i Los Filippinerne åbnet for evangeliet, og mange af disse men- 

Angeles. Krig indhyllede det gamle land, Korea, som hid- nesker kom til USA i en søgen efter bedre økonomiske 

til havde været lukket for vestlig påvirkning og missione- forhold for deres familier. Både i deres egne lande og i 

ring, og evangeliske frø blev sået af sidste dages hellige USA kom de ind i de helliges forsamlinger. Pludselig var 

soldater, som efterlevede deres religion, mens de passede menighederne i staven i Los Angeles - brugt her som et 

deres militære opgaver. eksempel - oversået med repræsentanter for mange kultu- 

Samtidig var Kim Ho Jik ved at forberede sin doktoraf- rer. Stavene i Oakland og San Diego fulgte samme møn- 
handling ved Comell University i Ithaca i New York. ster. Ledere gjorde deres bedste for at skabe forenede 
Krigen var årsag til en langvarig adskillelse fra hans fami- menigheder af hellige, som elskede, accepterede og tjente 
lie i Korea, og hans bekymrede tårer vædede hans pude hinanden. Enkelte enheder blev dannet udelukkende for 
om natten. Under de omstændigheder gjorde hans sidste medlemmer, der talte andre sprog, 
dages helliges venners gode gerninger og lærdomme ind- 
tryk på ham. Han sluttede sig til Kirken og blev den første »IKKE LÆNGERE FREMMEDE« 
ældste i Kirken fra den koreanske kultur. Efter krigen 

vendte han tilbage til Korea og blev viceundervisnings- Enkelte medlemmer brød sig ikke om forandringen og 

minister og den ledende ældste blandt de hellige i Korea, beklagede sig, og mange flyttede til andre områder. Nogle 

(Se »Kim Ho Jik: Koreansk pioner«, Stjernen, februar længtes efter de gode gamle dage. I 1978 begyndte flere 

1989, s. 9). negre at tilslutte sig vore menigheder, og Kirkens med- 

Snart erstattede sidste dages hellige missionærer solda- lemsskare blev endnu mere varieret. Ledere benyttede 

AUGUST1992 
29 



stavs- og wardskonferencer og andre muligheder for at 
undervise i lærdomme om kærlighed, accept af alle samt 
enighed. En ny begejstret ånd fejede gennem de hellige. 
Søster Pinkston, som dengang var hjælpeforeningspræsi- 
dentinde for Wiltshire Ward i staven i Los Angeles, be- 
mærkede: »Disse er spændende og herlige dage, ikke 
dage, hvor vi alle var af europæisk afstamning.« 

Mange holdt øje med Kirken i Los Angeles og Oa- 
kland, Californien; Chicago, Illinois; London i England 
og andre storbyer, der fik internationale medlemsskarer - 
og man tænkte meget på fremtiden. Snart blev det åben- 
lyst, at dette mønster blev gentaget i snesevis af stave i 
nærheden af storbyerne. Denne forskelligartethed ople- 
ver kirkemedlemmer, der rejser til Washington D.C., Sao 
Paulo i Brasilien, Sidney i Australien eller Hyde Park i 
London. Det er ligeså spændende, som det er berigende. 
Det præsenterer utallige udfordringer, og det går godt de 
steder, hvor lederne forstår betydningen af det, der sker. 

EN FORENENDE KRAFT 



geliet er centreret i hjemmene, og arbejdet med at udbre- 
de evangeliet gennem missionering og tempeltjeneste for 
vore afdøde forfædre holder alle medlemmer engageret og 
skaber en dynamisk og aktiv tilværelse for de hellige. 
Helligånden forener som en solid grundvold alle, som 
lever værdigt til at modtage og forstørre dens gaver. 

ETIKETTER OG ANDRE BARRIERER 



Er der en forenende kraft, der er stærk nok til at overvin- 
de de splittende elementer ved forskellighed? Svaret er et 
rungende ja! 

Der kræves inspirerede og energiske ledere. Hvor der 
er visioner, reagerer medlemmerne. Lærdommene er på 
plads. Jesus Kristus er Kirkens hovedhjørnesten, og alle 
som tilslutter sig er »da ikke længere fremmede og ud- 
lændinge, men ... de helliges medborgere og Guds hus- 
fæller« (Ef. 2:19). Guds profet giver os en enkelt myndig 
røst i anliggender omkring lærdomme og fremgangsmå- 
der. Præstedømmets myndighed givet til mænd giver 
dem retten til at døbe, overdrage Helligånden og velsigne 
vore menigheder med enhed uden at frarøve os vores 
forskellighed. Hellig skrift indeholder Guds ord, der vej- 
leder os. Grundlæggende evangeliske ordinanser, ugentli- 
ge nadvermøder, tempelvelsignelser og et universelt præ- 
stedømme og Hjælpeforeningen står til rådighed. Evan- 



På trods af disse enkle og forenende lærdomme og frem- 
gangsmåder findes der nogle barrierer, der hindrer os i at 
skabe større enhed midt i al vores forskellighed. Disse 
barrierer er bl.a. racemæssig og kulturel diskrimination og 
tendenser til separatisme. Evangeliet er tilstrækkeligt til 
at skabe den ønskede enhed, men mennesker er ufuld- 
komne. Ubehag, der skyldes sprogbarrierer, frygt for at 
acceptere andre med en anden hudfarve, fremmedgørelse 
af de ugifte - er alle årsager, der har skabt barrierer for 
vores enhed. Dårlig behandling, isolering og diskrimina- 
tion forstærkes normalt ved brug af etiketter. At kalde et 
medlem af Kirken for intellektuel, mindre aktiv, feminist, 
sydafrikaner, armenier, Utah-mormon eller mexicaner sy- 
nes at være en undskyldning for at behandle denne per- 
son dårligt eller ignorere ham eller hende. Disse proble- 
mer og mange flere må løses, hvis vi skal skabe et sam- 
fund som det, Enok skabte. 

Når vi bliver ét med Gud, vil vi blive ét med hinanden. 
Når vi bliver ét med hinanden, vil vi blive ét med Gud. 

Denne enhed, som bør komme naturligt, kommer ofte 
smertefuldt, et skridt ad gangen - »linie på linie og bud på 
bud« (L&P 98:12). 

Peter skulle have en livagtig åbenbaring, før han sag- 
de: »Nu forstår jeg i sandhed, at der hos Gud ikke er 
personsanseelse; men i hvert folk er den, som frygter ham 
og øver retfærdighed, kærkommen for ham« (Ap.G. 
10:34-35). Nogle blandt os kan, ligesom Paulus, let og 
naturligt fatte begrebet og acceptere alle som lige. Vi må 
skabe enhed ud af mange kulturer ligesom staven i Los 



STJERNEN 

30 



Evangeliet er centreret i hjemmene, og arbejdet med at udbrede en dynamisk og aktiv tilværelse for de hellige. Helligånden 
evangeliet gennem missionering og tempeltjeneste for vore forener som en solid grundvold alle, som lever værdigt, 

afdøde forfædre holder alle medlemmer engageret og skaber 




FOTO: CRAIG DIMOND 



FOTO: RUSS HOLT 



Angeles. Som et folk klarer vi denne tvingende nødven- 
dige opgave ret godt. Men vi kan gøre langt mere for at 
drage fordel af vore brødre og søstres kulturelle forskelle. 
Det kræver måske en større ændring i vores indstilling, 
men vi må lære at påskønne forskellene hos andre. Frem- 
tiden vil bringe langt, langt større kulturelle forskelle ind 
i Kirken, og alle, som kommer til Kirken, fortjener at få 
venner og ledere som Paulus. , 

DET FÆLLES BÅND 



Forenklinger i organisationen, procedurerne og tilbedel- 
sen synes at være undervejs, og det muliggør en tilbage- 
venden til det grundlæggende og fundamentale. Foran- 
dringer, som alle gennemføres med visdom og i den rette 
rækkefølge, fejer gennem Kirken. Det nye budgetprogram 
er et eksempel på denne forenkling. 

Erfaringen siger mig, at vi må gøre en ihærdig indsats 
for at skabe enhed trods forskelle. Vi må gøre det med 
aktive og stærke ledere. Enhed trods forskelle kan ikke 
opnås, hvis vi lader naturen gå sin gang. Isolation og 
diskriminering kan stadig dukke op til overfladen i hver 
eneste krog i Kirken. 

Vi må hver især udpege os selv til at være en »en- 
mands-komité«, som fremmer holdninger om at inddrage 
og acceptere andre samt skabe enhed, hvor vi end befin- 
der os. Det må nødvendigvis have stor prioritet for os. Vi 



har især brug for ledere, der viser vejen både i tale og i 
handling. Vi bør alle være fair over for alle, især over for 
ofrene for diskriminering og isolering. Lad os være om- 
hyggelige med ikke at anse vittigheder for morsomme, 
hvis de nedværdiger eller gør nar ad andre på grund af 
forskelle i religion, kultur, race, nationalitet eller køn. Vi 
er alle lige for Gud. Vi bør gå vores vej eller gøre noget 
ved problemet, når vi møder denne almindelige og uvær- 
dige opførsel. Vi bør alle gøre vores del , ,5 

Kirken har åbnet nye missioner i Syd- og Centralame- 
rika, Bulgarien, Tjekkoslovakiet, Grækenland, Ungarn 
og Polen, og nye lande er indviet til evangeliets forkyn- 
delse. Vi fortsætter i et forrygende tempo med at blive en 
kirke, der betjener det meste af verden. Racemæssige, 
kulturelle og nationale forskelle vil uundgåeligt fortsat 
eksistere. Det er en herlig tid! Vi vil, som staven i Los 
Angeles, blive beriget deraf. 

Lad os derfor benytte enhver lejlighed til at begrænse 
isolation, lad os få alle med og berige vores tilværelse med 
denne forskelligartethed inden for rammerne af vore fore- 
nende trossætninger. Lad os som ved den internationale 
kunstudstilling på Kirkens museum finde det fælles bånd, 
der sammenkæder os i kærlighed og gennem Kristus og 
hans evangelium. Må det lykkelige resultat være udfaldet 
af enhed trods forskelle. Må vi opleve de lykkelige forhold 
kendt fra Mormons Bog, hvor der ikke fandtes »-iter i 
nogen form« (4 Nephi 1:17). D 



AUGUST 1992 
31 



ER LYKKE 
MULIG? 



Barbara Cecchinaro 

som fortalt til Pietro Currarini 

Jeg lod til sidst de to unge mænd dig. Da missionærerne gik, traf vi en fortalte dem, at de gerne måtte fort- 
komme ind i mit hjem i Padova i ny aftale, og de efterlod et eksemplar sætte med at besøge mig, men at jeg 
Italien som belønning for deres af Mormons Bog med flere afmærke- aldrig ville tilslutte mig deres kirke, 
udholdenhed. De var blevet ved med de vers, som de bad mig læse. I løbet Men da jeg senere fortalte min 
at komme igen på trods af de und- af de næste par dage læste jeg verse- mand om oplevelsen og tilmed lo ad 
skyldninger, som jeg fandt på, da jeg ne, men jeg forstod dem ikke. den igen, begyndte jeg at tænke over 
fandt ud af, at de var sidste dages hel- Missionærerne kom tilbage hver alt det, der var sket. Pludselig var det, 
lige missionærer. Endelig befandt jeg uge, først alene og senere, da de hav- som om noget blev sluppet løs inden 
mig i min stue med dem og talte om de spurgt mig om lov, sammen med i mig, og jeg følte, at jeg skulle døbes, 
lykke - til min store irritation. en søster fra Kirken. Jeg indvilgede i Min mand forsøgte at tale mig fra 

Selv om jeg nød samtalen, så var at ledsage hende til Kirkens møder det og behandlede først min beslut- 
det imod min overbevisning, da jeg den førstkommende søndag. Da jeg ning som en morsomhed og senere 
hørte disse to unge mænd sige, at vi trådte ind i kirken, følte jeg, at jeg blev det årsagen til et skænderi. Han 
kunne være lykkelige på jorden. Jeg altid havde hørt til der. fortalte mig endda, at jeg kunne mis- 
mente, at vi på denne jord kun kend- Flere personer hilste venligt på te mit arbejde, da alle på mit arbejde 
te til sorg - og det var først efter dø- mig og gav mig hånden. Jeg lagde var katolikker. Men tiden gik, og jeg 
den, når vi boede hos Gud, at vi kun- mærke til, at alle virkede rolige, og blev ved med at insistere, indtil han 
ne opleve lykke. straks mærkede jeg en fredfyldt følel- endelig gav sin tilladelse. 

Jeg burde nok have regnet mig se i mig selv. Det virkede ikke, som Jeg blev undervist i de resterende 
selv for heldig dengang, fordi jeg hav- om det var første gang, jeg trådte ind missionærlektier, og min dåbsdag 
de en mand, som elskede mig højt, en i kirken - og denne følelse skræmte blev sat til den 26. oktober 1986 - to 
datter på tre år og et nyt hjem, men mig. Den følgende uge følte jeg mig måneder efter missionærerne første 
mine erfaringer havde lært mig noget irritabel og havde svært ved at sove. gang kom til mit hjem. Jeg rystede af 
andet. Jeg voksede op uden en far, og Da missionærerne kom igen, spænding og var bange for fremtiden, 
jeg kom ikke særlig godt ud af det spurgte jeg dem, hvorfor jeg i stedet Min mand sagde ja til at komme til 
med min mor. Seks år tidligere havde for at opleve den lykke og fred, som dåbsmødet sammen med min datter, 
jeg mistet en baby, kun tre dage gam- jeg var blevet lovet, følte mig rastløs Straks jeg gik ned i vandet, for- 
mel - et dødsfald, som jeg ikke kunne og ikke kunne sove. I stedet for at svandt al min frygt, og jeg følte mig 
forstå. besvare mit spørgsmål, udfordrede de fri. Jeg vil aldrig glemme den lykke, 

Derfor var jeg ulykkelig og ligegyl- mig til at blive døbt. Jeg lo højt og jeg følte i det øjeblik. Nedsænket i 

STJERNEN 

32 



o 

< 



vandet vidste jeg, at mine slægtnin^ 
ge og min lille datter på den anden 
side af sløret var lykkelige, og at de 
glædede sig over det valg, jeg havde 
truffet. 

Der er nu gået fire år siden den 
dag, og jeg har aldrig før oplevet en 
sådan fred og lykke, som jeg har 
kendt, siden jeg tilsluttede mig Kir- 
ken. Jeg er blevet en bedre hustru og 
mor, og jeg tjener nu som præsident- 
inde for Hjælpeforeningen i min 
gren. Min datter kommer regelmæs- 
sigt i Primary og forbereder sig på at 
blive døbt. Jeg beholdt også uden 
problemer mit arbejde. 

Når jeg tynges af prøvelser, der er 
for tunge til, at jeg kan bære dem, 
har jeg lært at sætte min lid til min 
Frelser, Jesus Kristus. Jeg rejste til 
templet og modtog min begavelse, og 
nu er smerten over min datters død 
næsten forsvundet, fordi jeg forstår, 
at jeg ikke har mistet hende for evigt. 

Jeg vil aldrig blive træt af at takke 
for de to af Herrens tjenere, som 
fandt mig og skænkede mig så kost- 
bare gaver: Mormons Bog, mit med- 
lemskab af Kirken samt virkelig 
lykke. D 




Mormons 
Bog 



MALERIER AF 
ARNOLD FRIBERG 



Hensigten med en illustration,« 
skrev Arnold Friberg, »er at 
antyde over for læseren nogle 
af de spændende oplevelser, han kan 
få ved at læse en bestemt historie el- 
ler bog, der illustreres.« 

Da bror Friberg havde malet de ef- 
terfølgende episoder fra Mormons 
Bog, skrev han: »Min egen forståelse 
og påskønnelse af Mormons Bog er 
vokset umådeligt ... De store person- 
ligheder, som går gennem dens sider, 
er blevet levende og virkeliggjorte, 
og de er vokset i min anseelse« 
{Childrens Friend, december 1952, s. 
496, 522). 




^i 




LEHI I ØDEMARKEN OPDAGER 
LIAHONA 

»Han [så] til sin store forundring en 

rund kugle af mærkelig forarbejdning på 

jorden, og den var af fin messing. 

Og indeni kuglen var der to visere, 

og den ene viste den vej, vi skulle gå i 

ørkenen« (1 Nephi 16:10). 







■'^^*5'^'''4-' 




*^« 







■I 



*mm 






i! 



RlSi 






■ 1?^^-\ 





LEHI OG HANS FOLK 

ANKOMMER 

TIL DET FORJÆHEDE LAND 

»Jeg, Nephi, styrede fartøjet, 
så at vi ... sejlede mod det 

forjættede land. 

Og efter at vi havde sejlet 

i mange dage, kom vi til det 

forjættede land, og vi gik 

i land og rejste teltene, 

og vi Imldte det: 

det forjættede land« 

(I Nephi 18:22-23). 



DEN UNGE NEPHI TILRETTEVISER SINE OPRØRSKE BRØDRE 

»[Mine brødre] blev vrede på mig og ville kaste mig i havets dyb; 

og da de kom for at lægge hånd på mig, talte jeg til dem 

og sagde: Jeg byder jer i den almægtige Guds navn, at I ikke rører 

mig; thi jeg er så fyldt med Guds kraft ...og den, 

der lægger hånd på mig, vil visne som tørre siv ... thi Gud skal 

ramme ham« (I Nephi 17:48). 



STJERNEN 

36 





A 






' iM 
,.•' \ 



\ S å 










"*% 



i 



\» 



















X. 



\\Æ^' 



Vi 




^1 



f^ 



J 



%. 



mK^" 



■M 




AMMON FORSVARER 
KONG LAMONIS FLOKKE 

»De [togj kniplerne frem 

for at slå ham ihjel. 

Men . . . hver mand, der 

løftede knippelen for at slå 

Ammon« , modstod han. 

»Han modstod deres slag ved at 

slå deres arme med æggen 

af sværdet ...og der var mange , 

og han fik dem dl at flygte 

ved sin arms styrke« 

(Alma 17:36^37). 



ABINADI GIVER SIT BUDSKAB TIL KONG NOA 

»[Abinadi] sagde til dem: Rør mig ikke, thi Gud skal slå jer, 

dersom I lægger hånd på mig . . . 

Efter at Abinadi havde talt disse ord, turde kong Noas folk 

ikke lægge hånd på ham; thi Herrens ånd var over ham, og hans 

ansigt strålede med stærk glans« (Mosiah 13:2-3, 5). 

ALMA DØBER I MORMONS VANDE 

»Og [Alma] lærte dem og prædikede for dem om omvendelse, 

forløsning og tro på Herren . . . 

Og de blev døbt i Mormons vande og fyldtes med 

Guds nåde« (Mosiah 18:7, 16). 



STJERNEN 

38 





J«*. 







i 4%-: 




^Mf^., 














'k 







% 






\ 



_J,^.«^' 





im 









.ém 






..„ , .^.: :■■■■■:,. ' 






m .. 




^... 



***J 



. %» ,,«l^ i^w^ 




.1 



M 



X- 



ri .li 



mMåm 



HELAMAN LEDER EN HÆR 
PÅ 2.000 AMMONITISKE UNGE 

»Og det var alle unge mænd, 
og de var overmåde . . . tapre og 

modige ... ]a, det var 

sandhedskærlige og ordentlige 

mænd, thi de var blevet belært 

om at holde Guds bud 

og vandre retskaffent for ham. 

Og Hehman drog ud i spidsen 

for sine to tusinde unge mænd 

til hjælp for folket« 

(Alma 53:20^22). 




HÆRFØREREN MORONI LØFTER FRIHEDENS BANNER 

»Moroni, som var den øverste befalingsmand over 

nephitemes hære, . . . sønderrev sin kjortel, og han tog et stykke 

deraf og skrev på det: Til erindring om vor Gud og vor reli^on, 

vor frihed og vor fred, vore hustruer og vore børn; 

og han heftede det på enden af en stang . . . 

Og han kaldte det frihedens symbol, og han . . . bad med kraft 

til sin Gud om, at frihedens velsignelser måtte hvile 

over hans brødre« i Alma 46:11 -13) ■ 



AUGUST 1992 

41 




JESUS KRISTUS VISER SIG 
FOR NEPHIS FOLK 

»Og . . . [de] rettede . . . 
igen blikket op mod himlen, og se, 

de så et menneske stige ned 

fra himlen, og han var klædt i en 

hvid kjortel; og han kom 

ned og stod iblandt dem . . . 

Han strakte hånden ud og talte 

til folket og sagde: 

Se, jeg er Jesus Kristus, om hvem 

profeterne vidnede, 

at han skulle komme til verden« 

(3Nephill:8A0). 



LAMANITEN SAMUEL PROFETERER 

»De ville ikke give ham lov til at komme ind i byen, hvorfor han 

steg op på bymuren ... og profeterede det for folket ... 

Men alle, der ikke troede på Samuels ord, var vrede på ham; og de 

kastede sten efter ham på muren, og mange skød 

med pile efter ham, medens han stod på muren; men Herrens ånd 

hvilede over ham, så de ikke kunne ramme ham med deres sten 

og heller ikke med deres pile« (Helaman 13:4; 16:2) . 



STJERNEN 

42 










^m^*^^m 




-M 






>,■? 



DEN BRÆNDENDE 

FØLELSE 

KOM SENERE 



Larry A. Hiller 



Det var nu ikke, at jeg tvivlede. Det var mere, at 
jeg ikke vidste. 
Her var jeg, 17 år gammel og et »aktivt« medlem 
af Kirken hele mit liv. Jeg blev døbt som 8-årig. Ordineret 
til diakon som 12-årig. Nu var jeg i mit fjerde år i semi- 
nar, og jeg kunne stadig ikke sige: »Jeg ved.« 

For min gode ven Gary virkede det så let. Vi sad ofte 
ved siden af hinanden ved nadverbordet. Næsten hver 
eneste fastesøndag kunne jeg mærke ham vride sig ved 
siden af mig. Det slog næsten aldrig fejl. Før faste- og 
vidnesbyrdmødet var forbi, ville han rejse sig for at bære 
sit vidnesbyrd. Hans stemme skælvede, og hans øjne fyld- 
tes med tårer, mens han fortalte, hvor vidunderligt det 
var at mærke Helligånden. 

Jeg misundte Gary, men samtidig følte jeg mig lidt 
utilpas. Hans tårer gjorde mig lidt pinligt berørt på hans 
vegne. Alligevel ønskede jeg, at jeg havde et vidnesbyrd 
som det, han havde. Men måske ønskede jeg det ikke 
stærkt nok dengang. Så jeg fortsatte med at drive roligt 
og behageligt med strømmen. 

Vi nåede frem til det sidste år i seminar. Emne: Mor- 
mons Bog. Fokus: Moroni kapitel 10, vers 4 og 5. Udfor- 
dringen var at læse Mormons Bog fra første side til sidste 
side og bede om et vidnesbyrd om, at den var sand - med 
andre ord at anvende Moronis løfte. 

1 begyndelsen gjorde jeg mig ikke de store anstrengel- 
ser. Men efterhånden som skoleåret gik, begyndte jeg at 
læse i Mormons Bog hver aften som det sidste, inden jeg 
gik i seng. Og når jeg havde læst, ville jeg knæle ned ved 
min seng og bede om et vidnesbyrd om, at bogen - og 
Kirken - var sand. 



Og der skete stadig ikke noget. 1 baghovedet havde jeg 
hele tiden Garys brændende vidnesbyrd. Der var også 
skriftstedet i L&P 9:8, hvor Herren sagde til Oliver Cow- 
dery: »Jeg vil bevirke, at dit hjerte brænder i dig.« 

Derfor lå jeg på knæ aften efter aften på det lille knyt- 
tede tæppe ved min seng, bad en indtrængende bøn og 
kravlede i seng for at vente på det brændende vidnesbyrd. 
Pludselig en aften standsede jeg midt i bønnen og spurgte 
mig selv: »Ved jeg stadig ikke, om det er sandt?« 

Og så skete det. Der var ingen søjle af lys. Ingen stem- 
me. Ikke engang den brændende fornemmelse, som jeg 
havde søgt. I stedet dukkede en enkel erkendelse op i mit 
hoved. 

Pludselig vidste jeg, at jeg vidste. Og det var det hele. 
Roligt, fredfyldt og helt stilfærdigt, men det var alt, hvad 
jeg behøvede på det tidspunkt. Jeg vidste, at jeg vidste. 

Siden er jeg blevet opmærksom på Herrens ord til 
Oliver Cowdery i afsnit 6 i Lære og Pagter: »Dersom du 
ønsker mere vidnesbyrd, så kom den nat i hu, da du råbte 
til mig i dit hjerte for at få sandheden om disse ting at 
vide. 

Gød jeg ikke fred i din sjæl med henblik på denne sag? 
Hvad større vidnesbyrd kan du have end Guds vidnes- 
byrd?« {vers 22-23, fremhævelse tilføjet). 

Der kom senere mange gange, hvor jeg mærkede den 
brændende følelse i mit indre. Mange gange har jeg mær- 
ket den glædelige svulmen i mit hjerte, som Alma beskri- 
ver (se Alma 32:28). Men på det tidspunkt var den stille 
erkendelse alt, hvad jeg havde brug for, alt, hvad jeg 
behøvede at huske. Herren havde udgydt fred i min 
sjæl. D 



z 
o 



Z 



O 

5 



STJERNEN 

44 



P I G E L 




R 



Chirley Roundy Arnold 

Venez, venez,« synger søster 
Jeanne Gueu, mens hun sid- 
der i det hvide sand under en 
12 m høj palme og ser brændingen 
rulle ind mod stranden. Hun synger 
sin yndlingssalme »Kom, kom, Guds 
folk.« Mens hun synger, har 11 unge 
piger fra to grene i Abidjan Distrikt i 
Elfenbenskysten i Afrika samlet sig 
til et vidnesbyrdmøde. Ni ud af de 
elleve er ligesom søster Gueu blevet 
døbt i løbet af det sidste år. 

Pigerne stemmer i og sangen bli- 
ver åbningssalmen ved mødet. For 
pigerne er vidnesbyrdmødet en tid til 
at tænke over tingene. Gisele Kalon- 
go er klassepræsident i laurbærklas- 
sen i Cocody Gren. Hun rejser sig og 
indleder med sit vidnesbyrd. »Jeg 
ved, at Kirken er sand,« siger hun. 
»Den har medført store forandringer 
i mit liv.« Hun er den ældste af ni 
børn og den eneste pige i familien. 
Gisele måtte vente med at blive 
døbt, indtil hendes mor og brødre og- 
så var parat til at tilslutte sig Kirken. 
Sidste år var Gisele med på lejren 
som den ene af to ikke-medlemmer i 
en samlet gruppe på fem piger. Efter 
lejren blev hun og det andet ikke- 
medlem døbt. For Gisele virker grup- 
pen på 1 1 i år som en stor lejr. 

Tape Carolle er 16 år. Hun rejser 
sig og bærer sit vidnesbyrd. »Jeg har 
aldrig oplevet virkelig lykke, før jeg 




FOTO; CHIRLEY ROUNDY ARNOLD 



blev medlem af Kirken,« fortæller 
hun. »De følelser, jeg havde, da mis- 
sionærerne underviste os ved møder- 
ne i Kirken, har gjort mig lykkelig.« 

Marie Broadhead med hvid hud og 
langt brunt hår har boet i Elfenbens- 



kysten de sidste tre år. Hun er snart 
15 år og er klassepræsident for rosen- 
pigerne i Cocody Gren. Denne lejr 
på stranden vil være hendes sidste 
store aktivitet sammen med disse 
venner, fordi hendes familie snart 



STJERNEN 
46 



I 



A B I 




A N 





skal tilbage til USA, hvorfra de skal hun og hendes familie kirkemøder på 

videre til Venezuela. Marie rejser sig engelsk i deres hjem hver søndag. I 

og udtrykker sine følelser: »Jeg vil september 1987 kom ældste Marvin 

virkelig savne jer alle. I er blevet mi- J. Ashton fra De Tolvs Kvorum til 

ne venner.« Elfenbenskysten og indviede landet 

Da Marie først ankom, afholdt til evangeliets forkyndelse. Han boe- 



Kulturer, sprog, vidnesbyrd og sjov blev 
blandet godt sammen, da 1 1 unge piger 
fra Abidjan Distrikt i Elfenbenskysten var 
sammen til den årlige lejr på stranden. 



de hos familien Broadhead og kaldte 
bror Terry Broadhead, Maries far, 
som den første grenspræsident i 
Abidjan Gren. De begyndte at afhol- 
de deres møder på fransk, som er det 
officielle sprog i Elfenbenskysten. 
Marie fik hver søndag et lynkursus i 
fransk, som hun nu taler flydende. 

Marie har set den lille gren med 
50 medlemmer vokse til et distrikt 
med fem grene med flere end 400 
medlemmer. Gennem Maries svar i 
klasser og ved hendes eksempel på 
efterlevelse af evangeliet har hun 
været med til at undervise andre pi- 
ger på sin egen alder. 

En af pigerne venter med at rejse 
sig, til mødet næsten er forbi. »Jeg 
måtte tilslutte mig Kirken for at være 
lykkelig, da jeg havde hørt om evan- 
geliet,« siger hun. »For mig var det 
dét værd. Nu kender jeg virkelig lyk- 
ke.« Hun blev tvunget til at rejse 
hjemmefra, da hun blev medlem af 
Kirken, men hun fortryder det ikke. 

Vidnesbyrdmødet på stranden er 
forbi. På vej tilbage til lejren samler 
søster Gueu en kokosnød op og pla- 
cerer den på sit hoved uden at bryde 



AUGUST 1992 



47 



rytmen. Philomene Gueu følger sin vant til. Men de holder af at få nye Selv om lejrpladsen kun ligger 30 

mors eksempel, og de går begge ynde- venner, som de har noget tilfælles minutters kørsel fra Abidjan, så er 

fuldt og med rank ryg under palme- med i Kirken og til distriktsaktiviteter. det første gang, at flere af pigerne er 

træerne. Afrikanere er ikke tilbageholdne på stranden. 

Afrikanske piger lærer tidligt, med at få nye venner eller med at Størstedelen af afrikanske pigers 
hvordan man bærer ting på hovedet, udtrykke sig i sang eller dans. På hi- tid tilbringes i skolen, hvis deres for- 
Med lidt øvelse bliver det en meget ken opmuntres pigerne til at lære ældre har råd til, at de går i skole, 
bekvem måde at transportere ting på. hinanden en sang. Amoahedwige eller med at arbejde for at bidrage til 
På lejren bærer både pigerne og deres Kowies fra Abobo Gren lærer de an- familiens indtægter. Der er ikke ret 
ledere mange ting på hovedet - gry- dre mere end en sang. Når hun først meget tid til sjov. 
der, brænde, spejderbøger, rygsæk og begynder, kan intet standse hende. Byen Abidjan er omgivet af en 
en 10 liters vanddunk. De andre piger følger hende, klapper smuk lagune. Nogle steder er fersk- 

i hænderne til hendes taktfaste til- vandslagunen kun adskilt fra havet af 

VENSKAB OG KULTURER råb, mens hun lærer dem en afri- en sandtange kun 30 m bred. Lagu- 

MØDES kansk dans. nens vand indbyder simpelthen til en 

Pigerne binder også knob, finder tur i vandet, men kun Marie Broad- 

I lejren i Abidjan mødes flere kultu- nord ud fra solens position og lærer head og Crystal Arnold kan svømme. 

rer og sprog. Vandresangene spænder hinanden førstehjælp. De bruger en Alle de andre piger vil gerne lære det 

fra den franske »Frere Jacques« (Me- dunk og en plasticpose, hvor en spej- i den rolige og lavvandede lagune, 

ster Jakob) og den engelske »Row, derbog presser luften ud af posen, til Havet er smukt, men også barskt og 

Row, Row Your Boat« til flere afri- at lære mund til mund-metoden. farligt. Selv ikke indbyggerne i lands- 

kanske sange. Alle pigerne taler Michelene Kouame på 13 år for- byerne langs stranden svømmer i den 

fransk ved siden af deres stam- ventede ligesom flere af de andre pi- voldsomme brænding. De foretræk- 

mesprog. De mest almindelige stam- ger, at lejren var en helt speciel ople- ker lagunen til at svømme og bade i. 

mesprog er »beta« og »baule«. velse, så derfor havde hun sin søn- Havet er til at fiske i. 

Abidjan er en smeltedigel af men- dagskjole på. Her er det er ikke usæd- Pigerne og deres ledere forbereder 
nesker fra fjerne landsbyer og nabo- vanligt ved enhver lejlighed at have sig på at tage hjem. De har moret sig 
lande i Afrika. De kommer her for at en slå om-nederdel eller kjole på - sammen, lært af hinanden og delt 
få et bedre arbejde og højere løn. De det forventes også. Men da der skulle deres vidnesbyrd med hinanden. Tro 
unge piger, der kommer her sammen tændes bål, måtte hun være forsigtig og venskab er vokset stærkere. Piger- 
med deres forældre, fører en meget med ikke at krølle eller brænde sin ne ser frem til lejren næste år - og vil 
anderledes tilværelse end den, de er kjole. invitere deres venner med. D 

STJERNEN 

48 






'^ iMm 



.5L 

0) 00 

^± 
o t: 

E-o 
o § 

"- o 






-#?c 






"L 
_g) oo ^ 



~D 



<U 



-O . 



cu 
> 

o 



.. CD 

CD 
O 



i-e 

g)_-D 

2 - E 
"o dÉ o 

E -2 . Q 

o CD 0) 

g ig jy o, 

t D o 

O a)_2^*^ 
S gj_- 

-Q O OJ 0) 
yO <n ^ C 



■^^ 



D5 



(U 



fi > 0) — 

> (D 

« ./) = 

.2. c > 

c t P 



c 
o 

o 




CD 



o_ 

CD 



— > 

D 

C - 

c 



OJ 



o — 

— to 

<D >- 

CDT3 

— oo 



O 







Ide seneste år har Kirken set en dramatisk vækst, idet mennesker i hele 
verden har accepteret Jesu Kristi evangelium. Når medlemmer af 
Kirken derefter er flyttet til andre dele af verden, er mange ward og 
stave blevet kulturelt og etnisk uhomogene. Med denne forskeUigartethed 
følger opgaven med at bevare enheden blandt de heUige - at være ét med 
Gud og med hinanden (se »Enhed trods forskelle«, s. 26). 



92988 110 
DANISH